Lyngby tabte - Aabech fik fingeren

Drop sender Lyngby tæt på 1. division. Kim Aabechs comeback fik kølig modtagelse

Kim Aabech fik en kølig modtagelse. (Foto: Claus Bonnerup)
Kim Aabech fik en kølig modtagelse. (Foto: Claus Bonnerup)

Der stod to ting på programmet, da Lyngby søndag eftermiddag tog imod FC Midtjylland.

Først og fremmest skulle der livsvigtige point på kontoen, så drømmen om overlevelse i Superligaen kunne strækkes lidt endnu.

Men søndag var var også dagen, hvor 'den fortabte søn', Kim Aabech, gjorde comeback ovenpå sin karantænedom for ulovligt at have spillet på egne resultater.

Se også: Aabech fik fingeren Se også: Aabech fik fingeren

Første del af programmet blev en bragende fiasko.

For selv om Patrick Mortensen med udligningen til 1-1 havde øget presset på OB inden mandagens udekamp mod Silkeborg, så endte det med den rene nedtur.

Tre minutter inde dommerens tillægstid - på kampens sidste angreb - lod Lyngby-keeper Lukas Fernandes nemlig Tim Jansens bløde hovedstød sejle ind ved den ene stolpe, og så kunne en fornuftig indsats i de foregående 92 minutter ligesom ikke bruges til noget.

Forinden havde tilskuerne været vidner til en ikke voldsomt ophidsende fodboldkamp.

Hjemmeholdet viste sig fra den farlige side først, og Jonas Lössl måtte efter et kvarter ud og strække sig, for at vippe Mortensens hovedstød forbi målrammen.

Se også: Lyngby skriver med ny målmand Se også: Lyngby skriver med ny målmand

Siden blev der længere mellem snapsene, men efter 49 minutter var heldet med Lyngby, da Jakob Poulsen tæt under mål headede på stolpen, efter at Lukas Fernandes havde halvkalret Sylvester Igbouns afslutning.

Kort efter gjorde landsholdsspilleren det dog godt igen, da han sendte Jude Nworuh afsted med en dyb stikning. Nworuh behandlede afleveringen på fornemmeste vis ved smukt at lobbe bolden i nettet. Og så rykkede 1. division pludselig meget tæt på.

Med 20 minutter igen var det så Lyngbys tur.

Uffe Bech stak bolden til Patrick Mortensen, som meget let viftede Martin Albrechtsen væk, inden han sendte udligningen i nettet.

Så lignede det et tiltrængt Lyngby-point, men endnu engang var skæbnen hård ved sjællænderne.

Se også: Sønderjyder sultne efter Salami Se også: Sønderjyder sultne efter Salami

Oven i den nedtur fik Lyngbys fans et gensyn med Kim Aabech, der bestemt ikke fik den velkomst, han havde håbet på.

De spredte klapsalver blev nemlig fulgt af adskillige strakte fingre fra fans, der ikke har glemt midtbanespillerens synder.

På banen fik Aabech ikke sat de store aftryk, men han kan spille sig nærmere tilgivelsen, hvis hans bidrag i de kommende kampe kan holde Lyngby i den bedste række.

1 af 2 Lyngby smed et vigtigt point mod FCM. (Foto: Jens Dresling)
2 af 2 Kim Aabech fik en kølig modtagelse. (Foto: Claus Bonnerup)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere