Ekspert: Lyngby handler rigtigt

Glem alt om moral i fodboldens verden. Det handler kun om penge og resultater, påpeger Fernando Olsen

Kim Aabech er taget til nåde i Lyngby. (Foto: Ernst van Norde)
Kim Aabech er taget til nåde i Lyngby. (Foto: Ernst van Norde)

Selv om Kim Aabech de seneste måneder ikke har været Guds bedste dreng og bestemt ikke et forbillede for de mange unge fodboldfans, så er det helt forståeligt, at Lyngby ikke fyrede ham, mener Fernando Olsen, der er fodboldanalytiker og direktør i kommunikationsvirksomheden Sylvester Hvid & Co

– Det er en forretningsmæssig disposition. Man kan bruge begreber som ’etik’, ’moral’ og ’principper’, men alle de moralprædikener kommer fuldstændig til kort i fodboldverdenen, for der er der kun en ting, der tæller, og det er resultater.

– Lyngby skal ikke være moralens vogtere. Det ville være fuldstændig sindssygt at fyre en mand på det grundlag. Det ville være fuldstændig uansvarlig ledelse at tage en så alvorlig beslutning ud fra et moralkodeks, når man sportslig og økonomisk kan bruge manden.

Se også: Lyngby-boss: Aabech er straffet nok

– Glem alt om moral. Der er ingen tilbage. Det handler om kold business. Intet andet, siger Fernando Olsen.

No way
Han mener, at Lyngby for syns skyld har meldt ud, som de har gjort i sagen, men at ledelsen ikke har rystet på hånden, da den endelige beslutning blev taget

– Selvfølgelig skal ledelsen påtale sådan en situation – alt andet ville være mærkeligt.

Se også: Lyngby har spillet fallit

– At omverdenen så tror, at det er udslagsgivende for en ledelsesmæssig beslutning – no way. Ikke tæt på. Jeg vil godt se den fodboldklub, der i disse tider vil smide en stjernespiller, som man kan bruge på kort eller mellemlangt sigt, på porten, fordi han har spillet på den forkerte tipskupon eller kørt for hurtigt i en bil eller smadret lamper på en vej, siger Fernando Olsen og refererer dermed til de eskapader, Nicklas Bendtner har rodet sig ud i nærmest parrallelt med Kim Aabech - også her uden de store konsekvenser.

Se også: Lyngby-chok: Kim Aabech fortsætter i klubben

– Du kan se, hvad der sker med Bendtner. Han vader i spinaten konstant. Og Morten Olsen han reklamerer for et betting-firma, for fanden. Det straffer man nu en spiller for at have gjort nogle uheldige ting med.

– Så er kodeks jo ligesom lagt. Man kunne lige så godt reklamere for vodka. Hvad er forskellen på at reklamere for heroin eller hash og så spil? Der er lige så mange ulykkelige skæbner og ruinerede familier, fordi folk spiller for meget, som for at folk drikker for meget eller ryger heroin.

– Eller tag hele Suarez-sagen i England. Her er verdens største trænere involveret i en moralsk diskrimineringssag, hvor man jo ikke engang tager notorisk afstand for det. Selv Dalglish er i delvist forsvar for Suarez. Og det er fordi, han kan bruge ham, siger Fernando Olsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer