Corlu håber Brøndby anker: Utilfreds med spyt i hovedet

Rezan Corlu blev spyttet i hovedet og håber, at hans røde kort og karantæne, som han tager med til Brøndby, bliver anket

Lyngby overlever: Hobro færdig i Superligaen

Rezan Corlu spillede mandag aften sin sidste kamp for Lyngby inden skiftet til Brøndby, men selvom han og klubben undgik nedrykning, var han skuffet.

Det sluttede nemlig med rødt kort i slutfasen, og det betyder, at han nu har karantæne i de første kampe for sin nye klub Brøndby.

- Jeg er slet ikke tilfreds. Jeg prøver at beskytte en holdkammerat, fordi han bliver flækket, siger Corlu til TV3 Sport.

- Det bryder jeg mig ikke om. Jeg hjælper en holdkammerat og skubber lidt, og jeg bliver skubbet, og så får jeg rødt kort. Jeg håber, at dommen bliver anket, siger Corlu.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet.

Foto: Lars Poulsen

Lyngby-lejren var rasende over en tackling fra Edgar Babayan og derefter også en spytklat fra Imed Louati mod netop Corlu, som tv-billeder klart afslørede som modsvar til Corlus fingertyssen.

TV3 Sport-reporteren ville også vide, hvad Corlu siger til at blive spyttet i hovedet.

- Det er jeg slet ikke tilfreds med, siger Corlu, mens tv-billederne viste billeder fra få minutter forinden, hvor en knust Corlu søgte trøst, mens holdkammeraterne jublede ekstremt over den undgåede nedrykning.

Ekspert Stig Tøfting mente at vide, at Corlu også havde slået, forklarede 'Plæneklipperen' i et efterfølgende interview.

Rezan Corlu vender nu hjem til Brøndby med en karantæne og kan se frem til at sidde ude i de første to eller tre runder af den kommende sæsons Superliga.

Ballade i Brøndby: Hiver i hestehalen

Husker du Superliga-legenden Peter Madsen? Her er han i dag

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde