Annonce:
Annonce:

Drømmehug i sikker Lyngby-sejr

Jeppe Brandrup og Kim Ojo sikrede, at Lyngby stadig kæmper for bronze og Europa Cupen - SønderjyskE var meget tamme

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Lyngby Boldklub

LYNGBY (Ekstra Bladet): Fire på stribe. SønderjyskE har været Lyngbys favoritmodstander i Superliga-sæsonen.

Da Jeppe Brandrup og Kim Ojo med to scoringer efter pausen sikrede sejren over SønderjyskE, var det fjerde sejr ud af fire mulige i de indbyrdes opgør mellem de to mandskaber.

Det var en rodet, uskøn kamp på et lavt teknisk niveau, hvor Lyngby slås for bronzemedaljerne og Europa, mens det var sidste udkald for SønderjyskE i jagten på at blande sig om bronzemedaljerne.

Lyngby var det bedste mandskab i opgøret, men David Nielsens tropper havde problemer med at omsætte den megen boldbesiddelse. Specielt før pausen, hvor der i flere tilfælde var tilløb til store chancer, men hver gang kiksede den sidste aflevering for hjemmeholdet.

De 2386 tilskuere på Lyngby Stadion fik først noget at glæde sig over efter pausen.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Annonce:

Jeppe Brandrup modtog bolden i højre side i en situation, hvor hensigten formentlig var et indlæg. Men bolden sejlede i mål via den ene opstander helt oppe tæt ved overliggeren. En fornem scoring.

Lyngby fortsatte presset på gæsterne efter føringsmål. Trafikken var nrmest ensrettet mod SønderjyskE-målet.

David Boysen og Mikkel Rygaard forsøgte sig med farlige skud fra distancen, mens Hallgrimur Jonasson var tæt på at fordoble føringen med et hovedstød, som Lukas Fernandez mirakuløst reddede.

Lyngbys lange og uortodokse angriber Kim Ojo cementerede sejren med sit hovedstødsmål til 2-0 efter oplæg fra Bror Blume.

Med sejren holder Lyngby liv i håbet om bronzemedaljer og Europa Cup efter sommerpausen.

Tamme sønderjyder
Til gengæld er alt lyset slukket for sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE.

Ét point har holdet fået i seks kampe i mesterskabsslutspillet.

Mod Lyngby bragte spillerne alt for lidt. De var tamme og spillede ikke den sidste chance for at blande sig i jagten på bronzemedaljer.

Mikael Uhre var tæt på at score, da han i en god position helkiksede sin afslutning. Johan Absalonsen måtte se sin afslutning reddet af Jesper Hansen.

Superliga-profils gribende historie: Mor rejste - og han så hende aldrig igen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: