Finder endelig vand i ørkenen

Divisionsbomberen rykkede fra Roskilde til Lyngby i sommer, men har først nu fået hul på bylden i Superligaen

Highlights: Emil Nielsen scorede sit første sæsonmål efter fremragende fredagsunderholdning i Lyngby. Video: Discovery Networks Danmark.

15. gang blev lykkens gang for Emil Nielsens målkonto i Superligaen. I sidste sæson blev divisionsbomberen kun overgået af 'plaffeministeren' Ronnie Schwartz. I Superligaen har han dog haft noget sværere ved at følge med Silkeborg-angriberen.

Med sit mål i det nordsjællandske derby fik han endelig hul på bylden, men de manglende mål går ham ikke på.

- Jeg har savnet følelsen af at score, det er en ubeskrivelig følelse. Det var skønt at give tilbage til holdkammeraterne og alle dem, der har troet på mig.

Emil Nielsen scorede endelig igen. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Emil Nielsen scorede endelig igen. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
 

Men Lyngby-målscoreren har ikke følt sig presset af scoringskrisen.

- Jeg har ikke glemt, hvor målet står, bare fordi jeg ikke har scoret i 14 kampe, jeg har hele tiden vidst, at jeg nok skulle score, siger Emil Nielsen. 

Kongeblå comebacks
FC Nordsjælland sad på kampen fra start og så længe ud til at tage alle tre point, og Emil Nielsens mål var det eneste, der stod i vejen for gæsterne fra Farum.
Selv med gæsternes dominans kunne Lyngby for tredje gang i træk hive point i land efter at være kommet bagud.

- Vi har bygget en følelse op, hvor det ikke betyder noget, at vi kommer bagud, vi skal nok komme igen.

- Vi tror på os selv helt til det sidste, siger Emil Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere