Forhandlingerne gået i stå: Kan miste stortalent uden at få en krone

U21-landsholdsspilleren Oskar Snorre har kontraktudløb i Lyngby efter denne sæson. Parterne var tidligere på sommeren i dialog om en forlængelse, men lige nu er linjen kold

Forhandlingerne mellem Oskar Snorre og Lyngby er gået i stå, og Superliga-nedrykkeren risikerer at miste målmandstalentet uden at få penge for ham. Foto: Jens Dresling
Forhandlingerne mellem Oskar Snorre og Lyngby er gået i stå, og Superliga-nedrykkeren risikerer at miste målmandstalentet uden at få penge for ham. Foto: Jens Dresling

Superliga-nedrykkeren Lyngby er igen gået talentvejen, men risikerer at miste en af sine mest lovende unge spillere uden at få så meget som en krone.

U21-landsholdsreserven Oskar Snorres kontrakt udløber næste sommer, og lige nu peger det ikke imod en forlængelse.

Lyngby og den bare 19-årige målmand var ellers i sommer i dialog om at forlænge samarbejdet, men forhandlingerne er for tiden strandet.

Det bekræfter Oskar Snorres agent, Niclas Jensen, over for Ekstra Bladet:

- Det er rigtigt, at vi for et par måneder siden parkerede snakken, da vi ikke umiddelbart vurderede, at vi kunne blive enige. En fire-fem årig lang kontrakt er en lidt mere kompliceret sag.

- Der er en del scenarier, der skal tages højde for og mange ender, der skal kunne møde hinanden, og det ligner ikke, at det kan lade sig gøre.

Da Oskar Snorres aftale udløber til sommer, vil han efter nytår frit kunne forhandle med andre klubber, og der er ifølge Ekstra Bladets oplysninger interesse både fra danske og udenlandske klubber.

For selv om Lyngby rykkede ud af Superligaen i sidste sæson, imponerede den unge målmand i foråret, og han kom i august ind omkring Niels Frederiksens succesrige U21-landshold.

Aktuelt vogter han bænken på U21-landsholdet - og samme rolle har han på klubholdet.

For selv om Lyngby under de nye ejere, Friends of Lyngby, har proklameret, at man vil satse på klubbens egne talenter, er Snorre havnet på bænken.

I stedet står en 35-årig lejesvend.

Den tidligere FC Vestsjælland-målmand Thomas Mikkelsen er for tiden Mark Strudals foretrukne keeper i Lyngby. Foto: Jens Dresling
Den tidligere FC Vestsjælland-målmand Thomas Mikkelsen er for tiden Mark Strudals foretrukne keeper i Lyngby. Foto: Jens Dresling

Kort før transfervinduets lukning blev OB’s reserve Thomas Mikkelsen lejet for resten af 2018, og han har fortrængt Oskar Snorre i Lyngby-målet.

Ikke siden 1. september, da Lyngby tabte 0-5 til Viborg, har træner Mark Strudal givet spilletid til sin teenagemålmand, der har spillet i alt 23 ungdomslandskampe.

- Selvfølgelig giver det stof til eftertanke for Oskar, at trænerne lige nu vurderer, at han ikke er dygtig nok til at stå. Han markerede sig for Lyngby i Superligaen, men vurderes lige nu til ikke at kunne vogte buret i 1. division.

- Men Oskar er ekstremt professionel og accepterer og respekterer situationen. Han træner benhårdt hver dag for at ændre på det. Oskar elsker Lyngby og har haft mange gode år i klubben, så det gør ondt, men sådan er vilkårene i fodbold nogle gange, siger Niclas Jensen.

Lyngby tabte i weekenden 0-1 til Næstved. Mark Strudals mandskab ligger nummer ni i 1. division og er bare et point over nedrykningsstregen.

Klubben har dog en kamp i hånden og møder onsdag Fremad Amager på hjemmebane.

André Rømer er blevet en stor succes i Randers, efter han ikke slog igennem for OB i det halve år, han var på Fyn. Foto: Anita Graversen. Sport og Spil Superliga-profil taler ud: - Min kæreste kunne tydeligt mærke, der var noget galt

Se også: Desperate Real i målkrise: Nu jagter de Zlatan!

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere