Oprykkerne fra Lyngby hentede mandag Mathias Hebo Rasmussen i Vejle Boldklub, og tirsdag har klubben hentet angriber Magnus Warming.
Den 19-årige har fået en aftale, der løber frem til sommeren 2023, og han er hentet i Brøndby IF, hvor han aldrig kom i nærheden af at slå igennem på førsteholdet.
Det seneste år har han udviklet sig godt i Nykøbing FC fra den næstbedste række, og nu glæder de sig i Lyngby til at få set, hvad det er for en spiller, man har fået fat i.
- Magnus Warming er en talentfuld angriber, der kan dække alle positionerne i den forreste kæde. Han er arbejdsom og har fået en god skoling i både Brøndby og Nykøbing, hvor han tilmed har vist rigtig lovende takter i det forgangne år.
- Vi synes, Magnus er en ekstremt spændende spiller med et stort potentiale, og vi er glade for, at vi er lykkedes med at lande en længerevarende aftale med Magnus. Det viser, at begge parter tror på, at han tager næste skridt hos os, og at vi også som klub er i stand til at fremtidssikre os. Vi glæder os til at se Magnus i kongeblåt de næste tre-et-halvt år, siger Lyngbys sportschef, Birger Jørgensen, i en pressemeddelelse.
Træner Christian Nielsen håber og tror på, at klubben får en god spiller.
- Magnus har taget store skridt, særligt det sidste halve år, hvor Magnus har vist, at han også kan score mål og lave assists som seniorspiller i 1. division. Det er gode tegn for en 19-årig angriber, og Nykøbing fortjener ros for at have udviklet et rigtig godt miljø, som har givet Magnus et stort skub i udviklingen. Vi tror, han er klar til næste skridt nu, og at han kan udvikle sig til en rigtig spændende Superliga-angriber hos os.
Angriberen, 19 år, var i 2019 udlejet til Nykøbing FC, og i denne sæson i NordicBet Ligaen har han scoret fire gange og stået for tre oplæg.
FCK indgår historisk aftale med Carlsberg
Spiltips: Kan Solskjær snyde Guardiola igen?
Arsenal overvandt Cup-problemer
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.