Legendarisk dansk stadion sat til salg

Lyngby Stadion skal sælges, fordi det skal moderniseres og samtidig skal der opføres 300 studieboliger i et sammenhængende stadionbyggeri

Lyngby Stadion skal sælges til en investor, der skal bygge tribunerne sammen og samtidig stå for opførelsen af 300 studieboliger. Foto: Jens Dresling.
Lyngby Stadion skal sælges til en investor, der skal bygge tribunerne sammen og samtidig stå for opførelsen af 300 studieboliger. Foto: Jens Dresling.

Lyngby Taarbæk Kommune er parat til at sælge Lyngby Stadion!

Det skal ske, fordi stadion skal moderniseres og en investor skal samtidig forpligte sig til at bygge 300 studieboliger.

Lyngby Stadion fik en ny tribune for et par år siden, men tribunerne skal bygges sammen, således at der bliver overdækket og lukket hele vejen rundt på stadion.

Det skal ske, så Lyngby fortsat opfylder DBUs stadionkrav med plads til 6000 tilskuere.

Nu bliver det en fremtidig investor, der skal finansiere færdigudbygningen af Lyngby Stadion, fordi en investor udover opførelsen af 300 studieboliger i forbindelse med stadion-området skal forpligte sig til at gøre Lyngby Stadion helt færdigt.

- Et nyt og lukket stadion kan være en positiv gamechanger for os, det er der ingen tvivl om. Der har været snakket om et lukket stadion i Lyngby i årevis, og at det nu ser ud til at kunne blive til virkelighed. Det er en meget positiv nyhed for os. Bedre faciliteter og et moderne fodboldstadion ved vi fra andre steder løfter niveauet. Både på det kommercielle område, men især også på tilskueropbakning og det fodboldmæssige, siger Lyngby-direktør Andreas Byder.

- Det her er en win-win situation både for Lyngby Taarbæk kommune og Lyngby Boldklub. Vi får en indtægt for salget af stadion og får i fremtiden ingen driftsudgifter til stadion. Alle ved,a t det ikke er gratis at drive et stort, kommunalt stadion. Samtidig sikrer vi, at investoren er forpligtet til at opgradere Lyngby Stadion i forbindelse med de ungdomsboliger der nu skal opføres, siger den socialdemokratiske 1. viceborgmester, Simon Pihl Sørensen.

Udbuddet af Lyngby Stadion ventes at finde sted i september 2019.

Se også: Officielt: Superliga-flop får ny chance

Se også: Efter Strudal-fyring: Lyngby hyrer tidligere landsholdsspiller

  Se også: Lyngby præsenterer blodigt underskud

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere