Legendarisk stadion bliver solgt

Ankestyrelsen har netop givet Lyngby Taarbæk Kommune grønt lys til at sælge Lyngby Stadion til investorer, der samtidig skal bygge 275 ungdomsboliger

Her jubler Lyngby spillerne over en sejr i sæsonen. Nu kan klubben snart juble over udsigten til et nyt stadion. Ankestyrelsen har givet grønt lys til, at overskuddet fra opførelsen af 275 ungdomsboliger på stadionområdet kan bruges til at opgradere Lyngby Stadion. Foto: Lars Poulsen.

Det har været længe undervejs, men nu er den sidste forhindring ryddet af bordet.

Ankestyrelsen har netop givet grønt lys til, at Lyngby Taarbæk Kommune nu kan sætte Lyngby Stadion til salg, så Superligaklubben kan få optimeret forholdene.

I forbindelse med modernisering af Lyngby Stadion skal der bygges 275 ungdomsboliger på stadiongrunden. Det bliver de ungdomsboliger, der i fremtiden skal være med til at finansiere en opgradering af Lyngby Stadion.

Tirsdag er sagen til orientering på økonomiudvalgsmødet. Siden skal den til behandling i kommunalbestyrelsen i juni, hvorefter et salg af stadionområdet kommer i udbud.

Lyngbys cheftræner Christian Nielsen hilser her på klubbens fans efter en sejr over Randers i Superligaen. Nu får Lyngby mulighed for at opgradere stadion. Foto: Lars Poulsen.
Lyngbys cheftræner Christian Nielsen hilser her på klubbens fans efter en sejr over Randers i Superligaen. Nu får Lyngby mulighed for at opgradere stadion. Foto: Lars Poulsen.
 
Boliger finansier stadion
- Vi håber, at vi kan sende stadionområdet i udbud hurtigst muligt, siger borgmester Sofie Osmani (C).

For Ankestyrelsen har nemlig accepteret, at en potentiel gevinst fra opførelsen af 275 ungdomsboliger kan bruges til at opgradere Lyngby Stadion til fremtidige licenskrav fra DBU.

Et af dem handler om, at man fra 2028 skal have fire overdækkede tribuner for at spille i Superligaen. Det har Lyngby ikke i dag, men planen er at bygge, så man lever op til de fremtidige krav. Lyngbys planer er at opføre et stadion med mindst 6000 pladser. 

Der er jubel i Lyngby for tiden. Ankestyrelsen har netop givet grønt lys for, at stadion kan opgraderes. Nu skal Lyngby Taarbæk Kommune sende hele stadionområdet i udbud. Det ligger til, at investorkredsen, Friends of Lyngby, slår til. Foto: Lars Poulsen.

Det har været dyrt
I Lyngby vækker det glæde, at der omsider kan ske en opgradering af forholdene på klubbens stadion.

- Vi er glade og lettede over, at Ankestyrelsen har godkendt og banet vejen for et udbud. Det var, hvad vi håbede på.

- Vi har kunnet læse, at der er ubetinget opbakning til projektet fra 90% af kommunalbestyrelsen. Så vi tænker selvfølgelig, at den sidste sten nu er fejet af vejen i forhold til at komme i gang med et udbud og få det sendt ud inden sommerferien, siger Lyngbys direktør Andreas Byder.

Han uddyber:

- Et nyt stadion med moderne faciliteter vil rykke os som klub. Det vil give os en fremtid, hvor det er realistisk at kæmpe med i Superligaen. Bedre faciliteter løfter niveauet sportsligt, tilskueropbakningen og kommercielt, og det har vi brug for på den lange bane.

- Det har kostet rigtigt mange penge at holde klubben kørende i den periode, hvor vi ikke vidste om det gik den rigtige eller den forkerte vej. Friends of Lyngby har været ekstremt tålmodige, og udvist stor respekt for, at tingene tager den tid, de nu tager. Men det har været meget dyrt, erkender direktøren.

Se også: Gruppekram forbudt: - Det vil da være underligt

I resten af sæsonen skal alle bolde, der ryger ud til bolddrengene, afsprittes og tørres af, før de må benyttes igen. Det skal dog ikke forhindre hurtige igangsætninger, fordi bolddrengene skal have minimum tre bolde på sidelinjen. Foto: Philip Davali. Superligaen - 5. maj. 2020 - kl. 12:28 Kæmper for Superligaen: Strenge krav til bolddrengene

22 kommentarer
Vis kommentarer