Lyngby bekræfter: Nu har spillerne fået løn!

Lyngby Boldklub bekræfter fredag eftermiddag, at superligaklubben har udbetalt løn til spillerne og undgået en truende konkurs

Lyngby Boldklub bekræfter fredag eftermiddag, at superligaklubben har udbetalt løn til spillerne.

Dermed undgår klubben en truende konkurs og er reddet økonomisk her og nu.

Oplysningen blev bekræftet af Lyngbys advokat og talsmand Lars Borring til en gruppe journalister på klubbens anlæg fredag eftermiddag, da Lars Borring forlod anlægget.

Den sætter et foreløbigt punktum for en længere periode med uvished omkring klubbens overlevelse.

Oplysningen kommer på dagen, hvor Superligaen genoptages efter vinterpausen. Lyngby møder søndag Brøndby på eget græs.

Klubbens ledelse har kæmpet for at nå i mål med en redningsplan, og det forventes, at Lyngby senere offentliggør detaljer i den plan.

Tidligere fredag kunne flere medier berette, at Lyngby ville udbetale lønnen inden fredagens deadline, og fredag eftermiddag blev spillerne orienteret ved et møde i klubbens omgivelser.

Herefter dukkede spillerne op en efter en, og det skete med smil på læberne og med opadvendte tommelfingre.

Spillerne bekræftede til Ritzau, at de havde fået lovning på løn, og at fremtiden ser lys ud i Lyngby Boldklub.

- Det er positivt nyt. Vi får vores løn i dag (fredag, red.). Den er ikke kommet endnu, men vi er blevet lovet, at den kommer senere i dag, siger Lyngby-spilleren Michael Lumb.

- Det, som vi har fået at vide indtil videre, er, at lokale investorer spytter penge i klubben og er med til at sikre klubbens fremtid, siger han.

Den tidligere landsholdsspiller fortæller, at spillerne endnu ikke ved, hvor langt investorgruppens midler rækker i forhold til at sikre Lyngbys fremtid.

- Det skulle gerne være en fremtid, der er sikret i mere end en måned, siger Michael Lumb.

Forsvarsspilleren kan fortælle om stor lettelse blandt spillerne, der onsdag så fire holdkammerater forlade klubben efter eget ønske, fordi deres løn ikke blev udbetalt.

- Lige nu er jeg en glad mand, jeg er glad for, at det er lykkedes at redde klubben.

- Det har været nogle hårde dage, og det har været rigtig hårdt i lang tid. Og endelig er der noget positivt at melde ud, siger Michael Lumb.

Senere fredag eftermiddag vil klubben informere yderligere om situationen

Lyngby er tæt på at klare skærene og har måske snart endelig noget at juble over igen. Foto: ritzau Scanpix/Lars Poulsen Lyngby - 9. feb. 2018 - kl. 12:59 Konkurs-krisen afblæst: Nu bliver Lyngby reddet

Se også: Lyngby-spillere træner og håber stadig på redning

Bliver Lyngby reddet på målstregen? Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Lyngby - 9. feb. 2018 - kl. 06:24 Lyngby-håbet lever: Investorer tæt på at redde klubben

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere