Lyngby bløder: Ny-hentet svensker på vej væk igen

Den svenske back Simon Strand ligner en spiller, som er godt på vej til at forlade Lyngby, skriver svenske Fotbolltransfers

Foto: Lyngby-boldklub.dk
Foto: Lyngby-boldklub.dk

I begyndelsen af transfervinduet skiftede den svenske venstreback Simon Strand til Lyngby, men med de økonomiske problemer i den danske Superliga-klub ser det ud til, at det kan blive en kort fornøjelse for svenskeren.

Det skriver det svenske medie Fotbolltransfers.com.

De peger på, at Strand er ved at bryde ud af sin kontrakt, hvorefter han angiveligt allerede nu skulle være på ønskelisten i flere klubber i den bedste svenske række. I den forbindelse skulle Djurgården være favoritten.

Netop Djurgården har Simon Strand da også en fortid i, da han som ungdomsspiller var i klubben.

I Lyngby er de økonomiske problemer så store, at en konkurs truer klubben, og hvis klubben ikke har betalt løn til spillerne inden tirsdag, så kan spillerne forlade klubben - og det lader altså til, at Simon Strand kunne være den første.

Med problemerne i Lyngby kan Östers IF, som Strand kom til Lyngby fra, ende som den store taber, da de sandsynligvis går glip af transfersummen, som de angiveligt stadig har til gode.

Se også: Lyngby henter endnu en svensker i vinteroprustning

Se også: Lyngby tæt på svensk forsvarsspiller

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere