Planerne om et samarbejde eller et direkte salg af Lyngby til en større udenlandsk klub er på ingen måder skrinlagt. Aston Villa-toppen besøgte Lyngby for én måned siden og kontakten er stadig intakt.
Ligesom der også er en forbindelse til den belgiske topklub Club Brugge. Men det er bare ikke aktuelt her og nu at lave en større samarbejdsplan, fordi Lyngby lige er blevet reddet og investorerne er i gang med at lægge planer for fremtiden.
- Vi er gået fra en redningsplan til en forretningsplan. Det er meget mere interessant med de drøftelser, når vi har ro på vores projekt. De har sagt til os, at de heller vil give 10 kr. for produktet frem for to kr. for noget, vi er i gang med at rydde op i, forklarer Mads Byder, der er en af investorerne.
Han uddyber:
- De udenlandske klubber har større interesse i at tale med os om fire-fem måneder. De vil gerne se en strategiplan, og det arbejder vi på. Der er slet ingen tvivl om de kommer igen. Men de vil hellere snakke med os, når der ligger en klar og færdig plan. Det forstår vi godt, påpeger han.
Læs hele historien om Lyngbys redningsplan her: 48 utrolige timer: Sådan blev Lyngby mirakuløst reddet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.