Lyngby-ejer brugte Laudrup'er som blikfang

Både Michael og Brian Laudrup er blevet brugt i Hellerup Finans' salgspræsentation af Lyngby. De to fodboldbrødre nævnes blandt de berømte spillere, der har trukket i den kongeblå trøje, selv om det første skete, da de nåede oldboys-alderen

Ekstra Bladet forklarer Lyngby BKs situation

Hellerup Finans har ikke sparet på de fine ord i den salgspræsentation, som skulle lokke nogen til at købe Lyngby.

Ekstra Bladets er i besiddelse af den ti sider store præsentation, som senest blev opdateret i december 2017.

Her tilbyder Hellerup Finans investorer at ’kapitalisere på Lyngby Boldklubs blomstrende fremtid’. I materialet bliver klubbens historie beskrevet, og som blikfang bliver Danmarks mest berømte fodboldbrødre brugt.

Man kan se både Michael Laudrup og Brian Laudrup i præsentation, hvor de to nævnes som eksempler på berømte spillere, der har båret den kongeblå trøje.

Artiklen fortsætter under billederne

Michael og Brian Laudrup bruges i det salgsmateriale, som Hellerup Finans har udarbejdet. De to fodboldbrøde nævnes blandt de berømte spillere, der har trukket i Lyngby-trøjen. De har begge spillet oldboys i klubben. Foto: Hellerup Finans A/S Investor Presentation
Michael og Brian Laudrup bruges i det salgsmateriale, som Hellerup Finans har udarbejdet. De to fodboldbrøde nævnes blandt de berømte spillere, der har trukket i Lyngby-trøjen. De har begge spillet oldboys i klubben. Foto: Hellerup Finans A/S Investor Presentation

Foto: Lyngby Boldklub
Foto: Lyngby Boldklub

Se hele salgs-præsentationen i foto-fremviseren nederst i artiklen

Hvad præsentationen ikke nævner er, at det først skete, da de to gange Laudrup havde nået oldboys-alderen.

Også Michael Laudrups søn Andreas nævnes blandt de berømte Lyngby-spillere, og det er da også korrekt, at han har trukket i Lyngby-trøjen. Men det var som ungdomsspiller.

Hellerup Finans har flere salgsargumenter, der skal få købere på krogen. Et er, at man har let adgang til de europæiske ligaer via Superligaen.

Det skyldes, at Danmark har nogle meget favorable vilkår for ikke-EU-borgere.

I eksempelvis Holland skal en ikke-EU-borger aflønnes med en meget højere løn, og i England spiller en ting som landskampe en vigtig rolle, når det skal vurderes, hvorvidt en spiller skal have en arbejdstilladelse eller ej.

Ydermere slås der på klubbens stærke talentafdeling og på de store byggemuligheder, der er omkring Lyngby Stadion i en attraktiv kommune, som i materialet kaldes det danske svar på Silicon Valley.

Klubbens 'meget gode og stærke forhold' til borgmester Sofia Osmani nævnes også.

Med et ejerskab af Lyngby Boldklub får man en ekstraordinær chance for – i samarbejde med kommunen og borgmester Sofia Osmani - at udvikle faciliteterne på og omkring Lyngby Stadion, lover salgsmaterialet.

På sidste side kan man se klubbens historie under Hellerup Finans’ ejerskab. Den begyndte i december 2014 og siden er det – bortset fra et enkelt bump omkring en misset oprykning – kun gået en vej.

Pilen peger, ifølge Hellerup Finans, opad, og der er både et billede af mesterskabstrofæet og logoer fra Europa League og Champions League i fremtidshorisonten.

Sådan kommer det næppe helt til at gå…

Du kan se hele Lyngbys investorpræsentation i galleriet  under denne artikel.

Mikkel Rygaard er snart fortid i Lyngby. Foro: Tariq Mikkel Khan Lyngby - 7. feb. 2018 - kl. 12:25 Jagter gratis Lyngby-folk: Stjernen smutter og flere kan følge ham

1 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
2 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
3 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
4 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
5 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
6 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
7 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
8 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
9 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
10 af 11 Foto: Lyngby Boldklub
11 af 11 Michael og Brian Laudrup bruges i det salgsmateriale, som Hellerup Finans har udarbejdet. De to fodboldbrøde nævnes blandt de berømte spillere, der har trukket i Lyngby-trøjen. De har begge spillet oldboys i klubben. Foto: Hellerup Finans A/S Investor Presentation
29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen