Superligaklubben Lyngby har skrevet kontrakt med Pascal Gregor.
Den 25-årige forsvarspiller har fået en aftale på tre år, skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.
Gregor kommer til Lyngby efter seks måneder i norske Haugesund. Tidligere har han spillet over 100 superligakampe for FC Nordsjælland, hvor han også var anfører.
Desuden har han repræsenteret det danske U21-landshold blandt andet under OL.
I Lyngby glæder man sig over, at det er lykkedes at hente forsvarsspilleren.
- Pascal er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som er skolet godt til vores type fodbold, og som samtidig har sine allerbedste fodboldår lige foran sig. Han har stor erfaring med Superligaen og ved, hvad der kræves på højeste niveau.
- Så vi føler, at vi har lavet et lille scoop i forhold til allerede nu at få Pascal ind på en længere aftale og på den måde styrke holdet med defensiv kvalitet og erfaring fra Superligaen, siger sportschef Birger Jørgensen til hjemmesiden.
Inden skiftet til den bedste norske række i sommer spillede Gregor for FC Helsingør i 2. division.
FC Helsingør sender tre spillere væk
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.