Lyngby leverer vanvittig afslutning

Lyngby vendte 0-1 til 2-1 i de sidste minutter af kampen mod Randers og tog dermed klubbens tredje sejr i træk

Highlights: Vanvittigt comeback af Lyngby! Tog alle tre point i de døende minutter mod Randers.

Lyngby Boldklub havde alt at vinde, mens Randers FC omvendt havde alt at tabe, da Lyngby søndag slog Randers 2-1 i Superligaens 20. spillerunde i Randers.

Randers kom foran ved den østrigske angriber Marvin Egho, men efter en udvisning til forsvarsspilleren Mathias Nielsen, formåede Lyngby med under fem minutter tilbage at score to mål.

Efter en længere stime uden sejre var Randers for alvor kommet i fare for ikke at kvalificere sig til det eftertragtede mesterskabsslutspil, og kampen om top-6 er altså nu ikke mindre spændende efter et nyt pointtab til Randers.

Lyngby har længere nede i tabellen mange point at hente, hvis klubben skal gøre sig forhåbning om overlevelse, men med tre nye vigtige point på kontoen lever håbet stadig hos de kongeblå.

Begge klubber havde problemer med at skabe chancer i kampens begyndelse, men efterhånden som tiden gik, fik Randers bedre fat i opgøret.

Efter en lille halv time belønnede det sig, da angriberen Marvin Egho kunne prikke bolden i mål efter et velspillet randrusiansk angreb.

Anden halvleg startede med højt tempo og gode muligheder til begge mandskaber.

Lyngby kom bedre med og viste noget af det gode spil, klubben har vist i store dele af forårssæsonen, og efter en time fik Lyngby bedre betingelser, da Randers-stopperen Mathias Nielsen fik sit andet gule kort i kampen.

I overtal havde Lyngby overtaget, og til sidst i kampen fik klubben hul på bylden.

I det 87. minut udlignede Emil Nielsen på et straffespark, og tre minutter senere sparkede indskiftede Magnus Kaastrup sejren hjem til Lyngby til stor jubel for udeholdet.

Eksperten: Ham SKAL du købe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri