Lyngby opsiger samtlige klubben funktionæransatte

Lyngby-boss Torben Jensen fortæller, at man har fyret klubbens funktionæransatte, mens man kæmper for redning

Der er et stykke vej til, at Lyngby-spillerne igen kan juble med deres fans. Nu er klubbens funkrionæransatte alle blevet afskediget. Foto:
Der er et stykke vej til, at Lyngby-spillerne igen kan juble med deres fans. Nu er klubbens funkrionæransatte alle blevet afskediget. Foto:

Det er stadig usikkert, om fodboldklubben Lyngby kan undgå konkurs. Det er status efter en onsdag, hvor klubben har holdt møder i forsøget på at redde superligaklubben.

Onsdag aften bekræfter topchef i Hellerup Finans og Lyngbys bestyrelsesformand, Torben Jensen, at han har opsagt samtlige funktionæransatte i klubben.

- Der er en lønomkostning på cirka 800.000 kroner på det administrative personale om måneden, og for at minimere omkostningerne, såfremt vi ikke når i mål, så har vi her til aften været nødsaget til at opsige alle funktionærlønninger, siger Torben Jensen til TV2 Sport.

Han tilføjer dog, at medarbejderne bliver genansat, hvis klubben bliver reddet fra konkurs.

Lyngby-bossen fortæller, at han håber, at Lyngby Boldklub er reddet senest i weekenden.

Onsdag skulle der falde løn til klubbens ansatte, herunder spillerne, men de fik ikke løn ind på kontoen.

Se også: Ingen løn: Lyngby-spillere kan forlade klubben - men først om et par dage

Se også: Spillerforeningen beskytter Lyngby-spillerne efter konkurs

Et dybt stød til Lyngby-spillerne. Lønnen er ikke udbetalt. Foto: Lars Poulsen Lyngby - 31. jan. 2018 - kl. 09:55 Lyngby skælver: Lønnen er ikke betalt

Der er brug for en mirakelredning i Lyngby. Foto: Jens Dresling Lyngby - 19. jan. 2018 - kl. 06:23 Slagtilbud: Køb din egen Superliga-klub for EN krone

3 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport