Lyngby-profil: Får vi bronze, holder vi guldfest

Oprykkerne fra Lyngby viste klassen mod FCK og er nu kun ét point fra bronzen. Det skal hentes mod FC Midtjylland i Herning i sidste runde - og så skal der festes...

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

LYNGBY (Ekstra Bladet): Det var en af de dage, som Lyngby-tilhængere kommer til at tale om længe.

Den dag hvor de på suveræn vis udspillede de suveræne danske mestre FCK og vandt 3-1. Oprykkeren er nu kun ét point fra bronzen, og træner David Nielsen måtte give high fives til mange unge Lyngby-fans, der efter opgøret hyldede deres helte.

- Det var vores bedste kamp i sæsonen og kulminationen på en helt vanvittig sæson for et oprykkerhold. Det var en fornøjelse at se på, sagde David Nielsen og spåede Lyngby en fin fremtid.

Klubbens økonomiske problemer er ellers velkendte, men det har ikke påvirket præstationerne på banen.

- Fremtiden er lys for vores fodboldklub. Vi har haft meget imod os hele sæsonen, og folk har haft travlt med, at vi har været ved at gå konkurs otte gange og alt muligt.

- Men spillerne er helt upåvirkede, og at vi leverer sådan en sæson her, er den bedste måde at hjælpe og selv og vores fodboldklub på, sagde David Nielsen, der ser frem til en festdag på Heden:

- Jeg tror, at der kommer en vinder i Herning, men det er klart, at det er en fordel for os, at vi får bronzen med uafgjort.

- Det bliver en fest derovre, og jeg er sikker på, at drengene er klar til at præstere derovre.

Med sejr eller uafgjort får Lyngby bronze og en plads i Europa League, mens nederlag betyder fjerdeplads og en playoff-kamp om den europæiske plads.

- Vi har en sindssyg tro på os selv og glæder os til den kamp. Som jeg har sagt til mange kammerater: Får vi bronze, fejrer vi det som guldmedaljer.

- Der var ingen af os, der havde turdet drømme om det her før sæsonen, sagde Lyngbys første målscorer Mikkel Rygaard.

Med sejren over FCK er Lyngby oppe på fire sejre i træk i slutspillet.

Se også: Solbakken: Okore taler med en anden klub

Se også: FCK har tabt pusten: Mestrene ydmyget i Lyngby

Pengene strømer ind i FCK, men anderledes skidt ser det ud for flere af Superligaens klubber, hvis økonomi viser store røde tal. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen penge-amok: Har fået fire milliarder kr.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere