Lyngby skælver: Lønnen er ikke betalt

Klubbens ansatte fik sent i aftes besked om, at lønnen ikke kommer her til morgen

Se transfer-studiets dom over Lyngbys transfer-vindue her

Lyngbys fremtid vakler for alvor.

Lønningerne til klubbens ansatte er ikke blevet udbetalt onsdag morgen.

Ifølge Ekstra Bladets informationer, så fik spillere og andet lønnet personale i klubben en mail sent i aftes, hvor det fremgik, at forhandlingerne om klubbens salg endnu ikke var på plads.

Konsekvensen af det er, at der her til morgen ikke er penge til lønningerne.

Dermed overgår alvoren i Lyngbys situation til en skærpet fase. Klubben har nu tre dage til at udbetale lønnen.

Forhandlingerne omkring Lyngbys fremtid kører imidlertid på højtryk.

Cheftræner Thomas Nørgaard orienterede tirsdag spillertruppen om positive takter, og han forventede, at salget af klubben ville falde på plads inden midnat.

Ekstra Bladet snakkede i løbet af tirsdagen med andre centrale aktører i forhandlingerne, og fra de kanter var der også optimisme og tro på tingene om en aftale. Det er en gruppe af investorer omkring rigmanden Aldo Petersen, der er eneste seriøse bejler lige nu.

Aftalen trækker imidlertid ud, og med den udeblevne løn så samler skyerne sig for alvor omkring klubben, der vandt bronze for bare otte måneder siden.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Følg transfer-deadline-dagen her
Martin Braithwaite er klar for Bordeaux. Foto: Richard Sellers/PA via AP/Ritzau Scanpix Transfer - 1. feb. 2018 - kl. 07:57 Transfervinduet lukket: Få det store overblik her

Sker det i dag? Foto: Tariq Mikkel Khan FC Midtjylland - 31. jan. 2018 - kl. 09:23 FCMs vanvittige millionhandel nærmer sig: Angriber til lægetjek

Nicklas Bendtner er brandvarm i Bordeaux, men franskmændene erkender, at det bliver svært. Foto: All Over Press/Astrid M. Nordhaug Transfer - 30. jan. 2018 - kl. 19:24 Jagter Bendtner: 'Vi arbejder på det'

Se også: Lyngby sælger offensivspiller

34 kommentarer
Vis kommentarer