Fodboldspillerne i superligaklubben Lyngby fortsætter deres forberedelser frem mod søndagens forårspremiere i Superligaen, selv om spillerne i den konkurstruede klub fortsat ikke har fået løn.
Fredag formiddag afholdt klubbens spillere et kort spillermøde uden trænere eller ledelsen i klubben, og efterfølgende har spillerne sat kursen mod træningsbanen.
Det fortæller Lyngby-backen Michael Lumb.
- Vi har holdt et spillermøde, hvor der ikke var andre fra klubben til stede. Vi har talt om dagen i dag, hvor vi forhåbentlig bliver reddet.
- Nu går vi ud og træner, og så er der et møde klokken 15 med ledelsen, som spillerne også skal være med til, siger Michael Lumb.
Lyngby-formand Torben Jensen bad tidligere på ugen om at få forlænget fristen for lønudbetaling til fredag, hvilket spillerne via deres fagforening, Spillerforeningen, indvilgede i.
Fire Lyngby-spillere valgte senere onsdag at få ophævet deres kontrakt med Lyngby. Michael Lumb kan ikke sige noget om, hvorvidt han tror, flere spillere vil benytte sig af den mulighed, inden der er en endelig afklaring om Lyngbys fremtid.
- Jeg kan ikke tale på vegne af alle, uanset hvad min fornemmelse er. Jeg havde jo også en anden fornemmelse tidligere.
- Man kan sige, at spillerne er sig selv nærmest, siger Michael Lumb.
Smutter fra Lyngby - her er hans nye klub
Divisionsforening: Lyngby melder at Brøndby-kamp spilles
Lyngby-profil skrider fra kaoset: Jeg kunne ikke blive ved at vente
Superliga-klar: Her er transfervinduets vindere og tabere
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.