Ny spiller præsenteret: Lyngby henter dansk OL-spiller

Mathias Hebo Rasmussen skifter fra FC Fredericia til Lyngby, der vandt DM-bronze i den forgangne sæson

Fodboldklubben Lyngby har sikret sig midtbanespilleren Mathias Hebo Rasmussen på en treårig kontrakt.

DM-bronzevinderne henter den 21-årige spiller i FC Fredericia i 1. division på en fri transfer.

- Vi har set alle hans fodboldmæssige kvaliteter, og det skal vi fortsat udvikle, siger Lyngby-træner David Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Derudover betyder det mentale meget for os i Lyngby. Og efter vores første samtale var jeg helt sikker på, at jeg skulle have Mathias til Lyngby.

- Han har ofret alt for at blive bedre, han har taget et skridt ned til 1. division, han er flyttet alene til Jylland, og han har vist, at fodbolden betyder alt for ham, siger træneren.

Mathias Hebo Rasmussen var sidste år en del af den danske trup, der nåede frem til kvartfinalen ved OL i Rio.

Her blev han skiftet ind i 0-4-nederlaget til Brasilien i den sidste kamp i gruppespillet.

Han spillede på det tidspunkt i den næstbedste række for FC Fredericia.

Mathias Hebo Rasmussen har en fortid i FC Nordsjælland, der undervejs lejede ham ud til FC Vestsjælland.

Mathias Hebo Rasmussen i Fredericia-trøjen. Foto: FC Fredericia
Mathias Hebo Rasmussen i Fredericia-trøjen. Foto: FC Fredericia
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time