Skæbnekamp venter Superliga-klub efter chok-nederlag

Veloplagte Lucas Jensen udgjorde forskellen og sendte Vendsyssel FF tæt på Superligaen

Vendsyssel vandt 1-0 over Lyngby i de to holds første play off-opgør. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix
Vendsyssel vandt 1-0 over Lyngby i de to holds første play off-opgør. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix

HJØRRING (Ekstra Bladet): Det er åbenbart Lyngbys lod dette forår at flirte med skæbnen.

Forstadsklubben står med det ene ben i 1. division efter Vendsyssel FF vandt det første playoff-opgør i Hjørring 1-0.

Sejren sikret af den sprudlende Mikael Anderson, som efter sommerpausen atter vender retur til FC Midtjylland, hvor han er lejet.

Han blev midt i første halvleg spillet fri midt for mål af den veloplagte Lucas Jensen, der rev Lyngbys forsvar op efter behag i de første 45 minutter.

Vendsyssel vandt 1-0 over Lyngby i de to holds første play off-opgør. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix
Vendsyssel vandt 1-0 over Lyngby i de to holds første play off-opgør. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix
 

I den bragende maj-hede lagde hjemmeholdet ud i et drabeligt tempo, og det kunne Lyngby slet ikke håndtere.

Mikael Anderson havde allerede fået jublen frem hos de 2800 tilskuere én gang inden åbningsmålet, da han allerede efter et kvarter fik nettet til at blafre, men den træffer fik ikke lov til at stå grundet offside.

Lyngby formåede kun sjældent at true i modsatte ende, men alligevel kunne de have fået 1-1 med i kabinen, da Mayron George kom alene igennem, men hans afslutning blev blokeret i sidste øjeblik.

Det blev langt bedre fra Lyngbys side efter pausen.

Lucas Jensen fik slet ikke den samme frihed til at diktere hjemmeholdets offensiv, og som trætheden satte sine spor hos hjemmeholdet, så overtog Lyngby kampen.

I flere omgange kom Herolind Shala frem til lovende afslutninger, men den ene gang gik kuglen lige forbi stolpen, og et kvarter før tid valgte Vendsyssel-keeper, Nicolai Flø, instinktivt den rigtige side, da Shala kom helt fri til hovedstød.

Derved blev det, og dermed er Lyngby tvunget til at vinde over Vendsyssel FF på hjemmebane på søndag for at bevare pladsen i Superligaen.

Se også: Norge overgiver sig: Danmark er bedst af alle

Se også: Dræber rygter om Real Madrid: Eriksens chef forlænger

1 af 7 Vendsyssel jubel da dommeren fløjter kampen af i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
2 af 7 Vendsyssels Mikael Anderson har scoret til 1-0 i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
3 af 7 Vendsyssels træner Jens Berthel Askou i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
4 af 7 Vendsyssels Mikael Anderson har scoret til 1-0 i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
5 af 7 Vendsyssels Mikael Anderson har scoret til 1-0 i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
6 af 7 Vendsyssels assistenttræner Mogens Krogh (og th. Karim Zaza) i Alka Superliga nedryknings playoffkampen mellem Vendsyssel FF og Lyngby BK på Nord Energi Arena i Hjørring. 24.maj 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
7 af 7 Vendsyssel vandt 1-0 over Lyngby i de to holds første play off-opgør. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix
17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere