Smutter fra Lyngby - her er hans nye klub

Simon Strand nåede ikke at få sin officielle debut for Lyngby, før han forlod den konkurstruede fodboldklub

Lyngby er i opløsning. Simon Strand (th) har fundet ny klub. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lyngby er i opløsning. Simon Strand (th) har fundet ny klub. Foto: Tariq Mikkel Khan

En af de fire Lyngby-spillere, der onsdag valgte at forlade den konkurstruede fodboldklub, har fundet sin nye arbejdsgiver.

Efter et kort og kaotisk ophold i dansk fodbold vender svenske Simon Strand tilbage til hjemlandet.

Forsvarsspilleren har underskrevet en treårig kontrakt med Dalkurd FF, der i sidste sæson rykkede op i den bedste svenske række, Allsvenskan.

Dalkurd FF bekræfter på sin hjemmeside tilgangen af 24-årige Simon Strand, der kun nåede få måneder i Lyngby.

Han nåede ikke at få sin officielle debut for den danske klub, der hentede ham i Östers IF i Sverige.

Ud over Simon Strand valgte Casper Højer Nielsen, Mikkel Rygaard og Bror Blume onsdag også at få deres kontrakter med Lyngby ophævet.

Det skete, fordi klubben ikke havde betalt løn for januar, og derfor var spillerne berettigede til at sige stop.

Casper Højer Nielsen havde allerede forinden fundet sin kommende arbejdsgiver.

Spilleren, der stod til at have kontraktudløb i Lyngby til sommer, havde en forhåndsaftale med AGF om et skifte til sommer.

Det er endnu ikke afgjort, om Casper Højer Nielsen kommer til at tiltræde i AGF, før det oprindeligt var planlagt.

Lyngby arbejder fortsat på at få investorer til at redde klubben fra konkurs.

Lyngby-spillerne skal i aktion imod Brøndby på søndag bekræfter Divisionsforeningen. Foto: ritzau Scanpix/ Mikkel Khan Tariq Lyngby - 8. feb. 2018 - kl. 11:17 Divisionsforening: Lyngby melder at Brøndby-kamp spilles

Mikkel Rygaard har for sidste gang været i kamp for Lyngby, idet han i forbindelse med klubbens truende konkurs har bedt om at blive løst fra sin kontrakt. Foto: Ritzau Scanpix / Jens Dresling. Lyngby - 8. feb. 2018 - kl. 11:51 Lyngby-profil skrider fra kaoset: Jeg kunne ikke blive ved at vente

Fire spillere er allerede smuttet. Resten af truppen træner, men ingen ved, om forårspremieren mod Brøndby bliver til noget. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali Lyngby - 7. feb. 2018 - kl. 19:06 Forhandler med fire købere - her er beløbet, der kan redde Lyngby

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere