Spektakulær aktion: Premier League-klub skal redde Lyngby

Lyngby Boldklub forhandler med Premier League-klubben Brighton om tilførsel af kapital til superligaklubben

Brighton overvejer eftersigende at købe sig ind i Lyngby, hvor de i fremtiden vil kunne hente danske talenter. Foto: Lars Poulsen
Brighton overvejer eftersigende at købe sig ind i Lyngby, hvor de i fremtiden vil kunne hente danske talenter. Foto: Lars Poulsen

Superligaklubben Lyngby Boldklub er i store problemer, da selskabet bag klubben, Hellerup Finans, er i overhængende fare for at lukke.

Men bag kulisserne arbejdes der på højtryk på at finde en løsning for klubben, og i et af de mulige redningsscenarier indgår Premier League-klubben Brighton.

Det skriver finansmediet InsideBusiness, der har fået indblik i jagten på kapital til den tomme klubkasse.

Allerede i sommer var man fra Lyngbys side i dialog med klubben, men dengang blev dialogen afbrudt, da den engelske klub spillede sig op i den bedste engelske række.

Dialogen er stadig i live, og i Lyngby håber man, at Brighton vil hjælpe Lyngby med de aktuelle problemer mod til gengæld at blive medejer og samtidig få adgang til Lyngby-talenter i fremtiden.

Når kalenderen skifter til februar, skal Lyngby betale tre millioner kroner i løn til personalestaben, som inkluderer hele holdets trup, ligesom man skal betale faste driftsomkostninger på en million kroner.

Desuden slæber klubben rundt på en betragtelig skatteregning på tre millioner kroner, der ligeledes forfalder ved månedens udgang.

InsideBusiness oplyser desuden, at Lyngbys ledelse i løbet af ugen har afholdt møder med Lyngby-Taarbæk Kommune.

Møderne har handlet om, at klubben vil overtage dele af det areal, hvor Lyngby Stadion ligger, for så at opføre ungdomsboliger, der kan sælges videre.

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommenterer Lyngbys Boldklubs økonomiske problemer

Økonomien i Lyngby ser skidt ud. Foto: Lars Poulsen Lyngby - 18. jan. 2018 - kl. 11:01 Superliga-klub kæmper for livet - kan ikke betale løn

Se også: Lyngby-anfører om truende konkurs: Det påvirker mig

Torben Jensen fra Hellerup Finans kan snart være fortid i Lyngby. Aktierne i klubben er sat til salg. Foto: Hellerup Finans Allan Olsen - 18. jan. 2018 - kl. 12:31 Stop tuderiet, Lyngby-ejer!

Christian Nørgaard har været blandt efterårets store profiler. Hør, hvem Ekstra bladets Superliga-folk ellers peger på til efterårets hold Sport og Spil Ekstra Bladets julegave: 85 minutter om Superligaen

21 kommentarer
Vis kommentarer