Sultne Lyngby slog tamme AaB

Der var viljen til forskel, da hjemmeholdet med en enkelt skarp aktion hentede en smal sejr over de tandløse gæster

Gæsterne fra AaB kunne befæste deres status som tophold, men hverken evner eller vilje rakte i Lyngby, hvor værterne til gengæld viste masser af vilje.

Og så havde værterne i Kristoffer Larsen manden, der var undtagelsen for reglen om, at begge mandskaber var uskarpe, når de store chancer bød sig.

Tøffe: Brøndby skal svare på to spørgsmål

Efter tre nederlag i træk fik David Nielsens tropper derfor igen smagt sejrens sødme med en smal sejr på 1-0.

Lyngby sad især på den livlige start, hvor der hurtigt fremstod både et par helte og skurke.

For gæsterne startede Jakob Blåbjerg meget nervøst, og det gav to store Lyngby-chancer.

Først sagde 100 kamps jubilaren Frederik Gytkjær farvel til ham på højrekanten og spillede bolden perfekt ind i feltet til en fremstormende Mikkel Rygaard, men han afsluttede svagt lige på Nicolai Larsen.

Ti minutter senere gentog det hele sig med de samme hovedpersoner. Blåbjerg tabte bolden i opspillet, Gytkjær spillede Rygaard helt fri med masser af tid, men denne gang blev bolden sendt langt ud på tribunen.

Resten af første halvleg fik Lyngby sværere ved at spille sig igennem Aab-rækkerne, som stod stadig bedre, og mod slutningen var det gæsterne, der var tættest på, ikke mindst efter en større tanketorsk af en tilbagelægning fra Jeppe Brandrup.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel, da Rygaard fik lappet noget på sin præstation med en fin stikning ned ad venstre flanke til Kristoffer Larsen, som lidt for let fik snydt unge Joakim Mæhle og derefter havde tid til at overveje sin afslutning. Han valgte fornuftigvis det lange hjørne, og så var Lyngby foran.

Kort efter blev Rygaard i øvrigt skiftet ud.

Men også Martin Ørnskov kunne dumme sig, og det gav en gratis chance til Christian Bassogog, som dog via Jepser Hansens fingerspidser ramte stolpen.

Der var i den periode tale om en håndboldlignende forestilling med angreb fra den ene ende til den anden. Dog uden den nødvendige skarphed.

Den savnede ikke mindst Jesper Christjansen, da Jeppe Kjær spillede ham fri i feltet. Han valgte at banke bolden mod nærmeste stolpe – og ramte præcis den.

Afslutningen blev ren indianerfodbold med et afsluttende AaB-hovedstød på stolpen.

Mens AaB altså forpassede chancen for at hænge på i toppen, befæstede Lyngby en for oprykkerne solid midterplacering. Et godt udgangspunkt før Brøndbys besøg på torsdag.

Stor konkurrence i FC Midtjylland: Bruninho bliver virkelig giftig

Her gør Cornelius det igen for FCK

Brøndbys sure selvmål: Den bold skulle bare langt væk

Kom helt tæt på revolutionen i Brøndby: Zornigers første 100 dage

Hvordan brænder han denne?:

25 kommentarer
Vis kommentarer