Superliga-klub to år før planlagt: Hjælp, vi er rykket op!

Lyngby lagde i vinter en treårsplan, men træner Christian Nielsen og spillerne fulgte den ikke. Det var først i 2021, at klubben skulle være rykket op i Superligaen, så nu får man travlt med at gøre sig klar til livet i den bedste række

Lyngbys langhårede profil fik, efter oprykningen var en realitet, ’saksen’: - Nej, nej, nej, nej, nej, mand. Hold kæft, mand. Video: Discovery Networks Danmark

Andreas Byder starter med at undskylde.

- Det er nok ikke nogen helt frisk direktør, du taler med, siger han med et  stort grin.

Der er langt fra Hjørring til Lyngby, og hos De Kongeblå har man altid været gode til at feste.

Og det blev der, da oprykningen til Superligaen søndag var i hus.

Lyngbys spillere fejrer oprykningen til Superligaen, der dog kom lidt for tidligt i forhold til klubbens plan. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Lyngbys spillere fejrer oprykningen til Superligaen, der dog kom lidt for tidligt i forhold til klubbens plan. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Nu venter Superliga-hverdagen så lige om hjørnet, og der må imødeses stor travlhed på kontorerne på Lundtoftevej, når tømmermændene har lagt sig.

- Vi er ikke rigtig gået i gang, så vi får sindssygt travlt. I den toptjekkede verden havde vi været på forkant, men i vinter var der jo ikke meget, der tydede på, at vi skulle i Superligaen allerede nu.

- Så der bliver lidt læsearbejde. Det er helt andre krav, at vi skal leve op til i Superligaen, siger Andreas Byder

Klubben overvintrede tættere på nedryknings- end oprykningsstregen, og i den treårsplan, der blev lagt, var det først i 2021, at Lyngby skulle rykke op.

 

Lyngbys træner Christian Nielsen har overraskende ført Lyngby i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Lyngbys træner Christian Nielsen har overraskende ført Lyngby i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

- Jeg drillede Christian Nielsen (Lyngby-træner, red.) med det. ’Hvad nytter det, at vi bruger en masse tid på en treårsplan, hvis du ikke kigger på den’.

- Men nu er vi kommet op to år før tid, og så må vi se, hvad der rammer os. Jeg er også selv lidt grøn i det, så jeg ved det heller ikke, siger direktøren, hvis telefon ikke har stået stille siden den samlede sejr over Vendsyssel.

Sådan er Superliga-hverdagen, og i Lyngby skal der skrues lidt alle steder, men direktøren fastslår, at klubben ikke kommer til at begå fortidens synder.

- Det er ikke sådan, at vi skal ud og leje privatfly. Hvis ikke vi lærer af fortiden, begår vi de samme fejl, som andre har lavet.

- Hvis vi skulle rykke ned, gider vi ikke stå i en situation som for et år siden, hvor der skulle fyres folk. Så vil vi hellere klare os med lidt færre og løbe lidt stærkere, siger Andreas Byder.

Lyngby kom først op på en playoffplads i de sidste minutter af sidste spillerunde og har derfor i stort set hele sæsonen planlagt ud fra, at den også stod på 1. division efter sommerferien.

Derfor var champagnen i spillerbussen da også godt skjult i tasker, da den trillede mod Hjørring. Man ville på ingen måde tage glæderne på forskud.

Omkring ti spillere har kontraktudløb, og hverken direktør Andreas Byder eller sportschef Birger Jørgensen skal forvente nogen lang sommerferie i år.

Men den slags tager man gerne med, når man igen kan kalde sig for Superliga-klub…

Se også: Jagter nyt blod: Fyrer hele den sportslige ledelse

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

 

Niels Frederiksen og Ebbe Sand får også en travl transfersommer. Foto: Kenneth Meyer Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler Brøndby, Randers & FC Nordsjælland

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere