Superliga-profil scorede drømmemål - nu kommer indrømmelsen

Jeppe Brandrup satte Lyngby i gang – nu har oprykkerne direkte kurs mod Europa

Jeppe Brandrup scorede på et drømmehug til 1-0, men det var faktisk tiltænkt som et indlæg. Foto: Jens Dresling.
Jeppe Brandrup scorede på et drømmehug til 1-0, men det var faktisk tiltænkt som et indlæg. Foto: Jens Dresling.

Det hører til sjældenhederne, at et kikset indlæg havner i netmaskerne.

Men det var resultatet på Lyngby Stadion, da backen Jeppe Brandrup satte Lyngby i gang og på sikker kurs mod Europa og jagten på bronzemedaljerne.

Det var et regulært drømmehug han fyrede af fra højresiden, men hensigten var ikke en afslutning fra backen.

- Det var tiltænkt som et indlæg. Men jeg har faktisk før prøvet at score i sådan en situation, hvor det er hensigten at ramme en holdkammerat, siger Jeppe Brandrup, der mente Lyngby spillede en af sæsonens svageste kampe efter den fjerde sejr i træk ud af lige så mange muligheder mod SønderjyskE.

Nu er Lyngby på sikker kurs mod Europa efter 2-0 sejren over sidste sæsons sølvvindere.!

Oprykkerne bejler ikke kun til bronzemedaljer, men også til en smuttur ud i Europa efter en imponerende sæson.

- Det er helt uhørt, at vi står i den her situation, hvor vi kæmper om bronzemedaljerne. Det mest logiske havde måske været vi var faldet sammen i slutspillet, men vi lader os ikke slå ud, fordi vi taber til FCK eller Brøndby, siger David Nielsen.

Han har et stærkt mandskab, der er dygtige til at holde fast og fortsætte med at presse modstanderen, selv om det hele ikke altid lykkes.

- Sulten på det her hold er enormt stor. Jeg ved det var et spørgsmål om tid, før vi fik hul på bylden, fordi vi har så mange strenge at spille på, forklarer Lyngbys succes-træner, der har ét år tilbage af kontrakten til sommer.

- Jeg forventer også at være i Lyngby i næste sæson, siger han med et skævt smil.

Nu venter en nøglekamp i næste runde hjemme mod rivalerne fra FC Nordsjælland.

- Vi skal vinde den hjemmekamp, hvis vi fortsat skal være med i kampen for bronzemedaljerne, påpeger David Nielsen.

Lukker nemme mål ind
For SønderjyskE – sidste sæsons sølvvindere – er løbet reelt kørt for sæsonen, fordi der ikke er mere at spille for. Det ligner sidstepladsen i mesterskabsslutspillet.

- Vi lukker for nemme mål ind, erkender cheftræner Claus Nørgaard.

- Vi skaber også alt for lidt og skylder en god præstation. Vi skal gøre det bedre, supplerer Marcel Rømer.

I vinter mistede han fire stamspillere og nu tyder alt på, at tre yderligere forsvinder efter sæsonen. Pierre Kanstrup, Johan Absalonsen og Nicolaj Madsen har kontraktudløb og ventes at prøve et udlands eventyr, hvis muligheden dukker op.

Se også: Drømmehug i sikker Lyngby-sejr

Tulio de Melo i duel med Jerome Boateng fra Bayern München. Foto: AP Sport og Spil Superliga-helt midt tragedien: Hjælper udslettet klub tilbage til livet

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere