Superliga-profil stopper karrieren: Fodboldinvalid som 26-årig

Emil Larsen har indstillet karrieren – nu arbejder han som scout for Lyngby, hvor han blandt andet skal finde spillere og se modstandere for David Nielsen

Emil Larsen indstiller den aktive karriere og skal i stedet være scout for Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Emil Larsen indstiller den aktive karriere og skal i stedet være scout for Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan

Emil Larsen er i dag fuldstændig afklaret. 

Det er slut. Definitivt forbi med fodbold på topplan for den 26-årige Lyngby-spiller.

Men det har været en vanskelig beslutning og svær erkendelse at komme til den konklusion, når man kun er 26 år og burde have karrierens bedste år foran sig.

Men efter fire knæoperationer og et hav af perioder med genoptræning har Emil Larsen erkendt, at han aldrig kommer tilbage på topniveau.

Derfor er det slut. Han er fodboldinvalid i en meget ung alder.

Emil Larsen: De sagde, de håbede jeg blev fodboldinvalid

På et tidspunkt græd jeg
- Jeg har haft perioder, hvor jeg har været meget ked af det. På et tidspunkt græd jeg. Mentalt har det været meget hårdt at acceptere, at du ikke kan mere. Mit hoved ville ét, men benene ville hele tiden noget andet, siger Emil Larsen til Ekstra Bladet.

Det er et problemfyldt højre knæ, der har sat en stopper for hans store drømme om en karriere i spansk topfodbold.

Emil Larsen har haft mange tilbagefald med knæet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Emil Larsen har haft mange tilbagefald med knæet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Tilbage i 2010 rev han en sene over til knæskallen i et solo-uheld i en superligakamp for Lyngby mod Silkeborg. Det betød, at han fik en skrue ind under højre knæskal for at holde sammen på stumperne. Siden har knæet drillet ham i så stor en udstrækning, at det ikke giver mening at blive ved. Det på trods af, at han har fået yderligere tre operationer - den seneste i 2014 - men der har ikke været det mindste tegn på fremskridt for det nedsllidte knæ.

- Jeg kunne mærke, det bare gik ned ad bakke. Det var ikke tilfredsstillende. Men jeg kan trods alt se tilbage på en karriere, jeg er stolt over. Jeg har nået meget. Jeg kom til udlandet, jeg spillede på landsholdet og jeg føler også, jeg var en profil i Superligaen, siger Emil Larsen.

Den definitive beslutning om at stoppe blev truffet efter Lyngbys bronzemedaljer i sidste sæson. Han spillede sin seneste og sidste kamp for Lyngby tilbage i august sidste år.

- Jeg synes, jeg har gjort alt for at komme tilbage, men fik hele tiden tilbageslag. Det har været enormt frustrerende og er bestemt ikke sjovt at stoppe i en alder af 26 år.

- For mig har det været meget svært at tale om, fordi det har været så belastende en periode. Folk spurgte mig hele tiden: Hvorfor træner du ikke. Hvornår er du klar, fortæller han.

Superliga-status: Her er plusserne ...og problemerne

Superliga-status: Her er plusserne ...og problemerne

Den tidligere kantspiller skal fremover agere scout for David Nielsen og Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den tidligere kantspiller skal fremover agere scout for David Nielsen og Lyngby. Foto: Tariq Mikkel Khan

Kasseret i Brøndby
Emil Larsen var tæt på et skifte fra OB til Brøndby i sommeren 2013, men blev kasseret på grund af det dårlige knæ.

- Faktisk havde jeg ingen problemer med mit knæ på det tidspunkt. Jeg var i min spillemæssigt bedste periode af karrieren. Jeg tror, Brøndbys bekymring gik på længere sigt, forklarer Emil Larsen, der fortsatte i OB og spillede sig ind i landsholdsvarmen det følgende efterår. Her spillede han både mod Italien, Malta og Norge. Den sidste landskamp fik han på Wembley mod England i et testopgør i marts 2014.

- Jeg havde en rigtig god tid i OB, selv om vi ikke var med i toppen, som var den klare målsætning, siger Emil Larsen, der dog kom i konflikt med klubbens fans. Han sagde, de ikke kunne lide ham, og det var gengældt.

- Jeg skulle måske ikke have svaret dem igen. Men jeg følte mig uretfærdigt behandlet i den situation, forklarer han i dag.

Nåede meget på kort tid
Emil Larsens store drøm var at spille i La Liga. Det nåede han ikke. Til gengæld nåede han landsholdet og en OL-detagelse.

- Jeg synes, jeg har oplevet meget, selv om jeg ikke er så gammel. Jeg vil tænke tilbage på landskampen i Parken mod Italien, opgøret mod England på Wembley og så min deltagelse ved OL sidste sommer i Brasilien, hvor jeg spillede tre af de fire kampe. Det har været fantastiske oplevelser, bemærker Emil Larsen.

Sidste sommer, da han vendte hjem efter ’eventyret’ i Columbus Crew, var han i dialog med FC Nordsjælland om en mulig aftale.

- Jeg havde samtaler med FC Nordsjælland, men nåede aldrig til et lægetjek. Det stoppede efter de samtaler, og så fandt jeg heldigvis sammen med Lyngby igen, smiler Emil Larsen.

Spillerforeningen er nu i gang med at føre Emil Larsens sag, så han kan få udbetalt en erstatning, fordi han er fodboldinvalid.

Thomas Thorninger: Jeg var depressiv og havde mørke tanker

***

Scoutjob en stor chance for mig

Da Emil Larsen og David Nielsen efter sidste sæson satte sig sammen og skruede et nyt job sammen til den 26-årige tidligere topspiller, skulle han ikke bruge lang betænkningstid på at beslutte sig.

- Jeg sætter stor pris på, at Lyngby tror på mig og er dybt taknemmelig for, at klubben har oprettet en scout-stilling til mig. Det her er en stor chance for mig, siger Emil Larsen.

- Men jeg synes også David Nielsen fortjener ros. Han har hele tiden ønsket det bedste for mig, siger Emil Larsen.

Den hurtige, gennembrudsfarlige kantspiller er allerede i fulde omdrejninger med sit nye job som scout for David Nielsens superligamandskab i Lyngby.

Emil Larsen var blandt andet i Bratislava for at se nærmere på Slovan Bratislava. Foto: Tariq Mikkel Khan
Emil Larsen var blandt andet i Bratislava for at se nærmere på Slovan Bratislava. Foto: Tariq Mikkel Khan

Her er AGF's pokalvindere fra 1996 i dag
Ser på modstanderne
I forrige uge var han i Bratislava for at se nærmere på Lyngbys europæiske modstander, Slovan Bratislava, som David Nielsens tropper på fornemste vis ekspederede ud af anden kval-runde til Europa League. Og i sidste uge sad han på Aarhus Stadion for at nærstudere Horsens i sæsonpremieren mod AGF. Det gjorde han, fordi Lyngby møder netop Horsens i denne spillerunde af Superligaen.

- Jeg har altid følt, jeg kan se og analysere fodbold. Heldigvis har Lyngby haft samme holdning. På mange måder kan man godt sige, at det her job er et ønskejob for mig, når jeg ikke kunne fortsætte min karriere, siger Emil Larsen, der startede sin karriere som tre-årig i Lyngby.

- Mit job er meget fleksibelt. Jeg skal se og analysere fodbold for David (Nielsen, red.) og så skal jeg holde skarpt øje med, hvad der rører sig på alle niveauer og udpege mulige forstærkninger til Lyngby, forklarer han.

David Nielsen er ikke blevet skuffet, efter han tog initiativ til at ansætte Emil Larsen i det nye job.

- Jeg må sige, at Emil er fænomenal til at se og analysere fodbold. Når vi taler fodbold sammen, kan jeg fornemme, han har en fantastisk fodboldhjerne. Jeg er blevet dybt imponeret over hans potentiale. De rapporter han hidtil har afleveret til os har været fantastiske, roser David Nielsen til Ekstra Bladet.

Emil Larsen er ansat på en aftale, der løber til sommeren 2019.

Blå bog: Emil Larsen

Født: 22. juni 1991 (26 år).

Klubber:
2009/2012: Lyngby.

2012-2016: OB – 107 kampe/17 mål.

2016: Columbus Crew, USA – 4 kampe/0 mål.

2016-17: Lyngby 87 kampe/25 mål (total). Han spillede fire kampe i sidste sæson. Den sidste i karrieren på topplan var mod FC Nordsjælland 26. august, hvor han spillede 74 minutter i 0-1 nederlaget.

Han har stoppet karrieren og fortsætter som scout for klubben på en aftale, der udløber 30. juni 2019.

Overblik: Sådan kommer danskerne i europæiske gruppespil

Hylder røverkøb: 'Han har været fuldstændig vanvittig'

Superligastatus: Så stærke er klubberne - og her skal de handle

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt