Superliga-spiller skifter til USA

Philip Rasmussen skal fremover spille for danske Jimmy Nielsen, der er træner i den amerikanske klub

Philip Rasmussen fra Lyngby skifter til USA. Foto: Jens Dresling
Philip Rasmussen fra Lyngby skifter til USA. Foto: Jens Dresling

Den amerikanske USL-klub Oklahoma City Energy FC har hentet Lyngbyspilleren Philip Rasmussen.

Den 27-årige midtbanespiller har masser af erfaring med at spille på højt niveau. Og derfor bliver han en stor forstærkning for den amerikanske klub, mener klubbens cheftræner, danske Jimmy Nielsen.

- Han kommer med god fysisk styrke til midtbanen. Han er teknisk og taktisk på meget højt niveau. Han er en typisk boks-til-boks spiller. Han er opmærksom på sine defensive pligter og er ikke bange for at komme med frem på banen. I og med at han kommer fra den danske Superliga, forventer jeg, at han kommer hertil og bliver en afgørende spiller, siger Jimmy Nielsen til Bigdsoccer.com.

OKC Energy FC råder i forvejen over en dansk spiller - 30-årige Danni König. Og han har blandt andet hjulpet Philip Rasmussen med at træffe en beslutning.

- Jeg har haft nogle gode samtaler med Jimmy og min tidligere holdkammerat Danni König. Efter at have snakket med dem, var der ingen tvivl. Det er en stor oplevelse for mig at bo i et nyt land og spille i en ny liga. Min forventning for 2017 er at vinde mesterskabet. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, trænere og fansene, siger Philip Rasmussen.

Rasmussen har tidligere spillet i FC Nordsjælland, Viborg og FC Vestsjælland.

Tidligere på sæsonen gjorde Rasmussen sig uheldigt bemærket i reserveligaen...

Philip Rasmussen i aktion mod AGF i denne sæson. Foto: Jan Sommer
Philip Rasmussen i aktion mod AGF i denne sæson. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Det store overblik: Sådan står din Superliga-klub

Foto: Polfoto. Sport og Spil Det skal superligaklubberne gøre i januar

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere