Annonce:
Annonce:

Træner får sparket: Fyret efter kæmpe Superliga-nedtur

Thomas Nørgaard blev fredet i starten af maj, nu får han sparket efter Lyngbys nedrykning

Thomas Nørgaard - fyret. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Nørgaard - fyret. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Lyngby Boldklub

Thomas Nørgaard bliver første offer for Superligaens nedrykningsdrama.

TV3 Sport skriver torsdag aften, at Lyngby har valgt at sparke sin cheftræner ud efter nedrykningen fra Superligaen.

Det sker i kølvandet på en større udrensning i trænerstaben omkring klubbens bedste hold, hvor assiastenttræner Max Mölder, fysisk træner Mikkel Marker samt analytiker Stephen Foyston ryger ud.

Og nu forventes Thomas Nørgaards fyring at blive meldt ud inden for kort tid. Ifølge TV3 Sport ryddede han sit kontor i går.

Dermed slår klubben en kæmpe kolbøtte i forhold til de klare meldinger om støtte, som kom fra bestyrelsesformand Tommy Petersen i starten af maj.

Annonce:

- Der er opbakning til Thomas Nørgaard. Naturligvis har vi vendt det fra flere vinkler, fordi det skal man som ansvarlig ledelse, men svaret er entydigt. Ja, der er fuld opbakning. Med det materiale og den rutsjetur vi alle sammen har været igennem i foråret, er der ikke andre trænere, der ville have kunne løst den opgave bedre. Thomas har hele truppen og klubbens opbakning, og det er det væsentligste, sagde bestyrelsesformand, Tommy Petersen til Ekstra Bladet 6. maj.

Men nu har piben altså fået en helt anden lyd i Lyngby Boldklub, der har valgt at fyre Thomas Nørgaard som cheftræner.

Det oplyser klubben torsdag aften i en pressemeddelelse.

Fremtiden bliver med et nyt trænerteam, fortæller Lyngby-sportsdirektør Birger Jørgensen i en pressemeddelelse, ifølge Ritzau.

- Vi har i dag valgt at afskedige Thomas Nørgaard. Som klub har vi behov for nyt blod i trænerstaben, lyder det fra Lyngby-sportsdirektør Birger Jørgensen, der desuden forklarer, at der ikke længere var tillid til, at Thomas Nørgaards plan kunne føre Lyngby tilbage til den bedste danske række.

- Thomas havde bygget sit eget team op, men vi tror ikke på, at de kan føre os tilbage i Superligaen, siger han.

Annonce:

Thomas Nørgaard overtog i efteråret træningen i klubben, da David Nielsen rykkede til Aarhus, og den første periode var en stor succes. Således blev FC København besejret i hans første kamp.

Resultaterne begyndte imidlertid at svigte frem mod vinterpausen, og vinterens økonomiske problemer komplicerede tingene, da flere spillere valgte at smutte kvit og frit, da januar-lønnen udeblev.

Lyngby røg ind i en lang sejrstørke, og nedturen kulminerede i playoff, hvor Vendsyssel FF vandt begge opgørene mod sidste sæsons bronzevindere, der måtte tage den tunge tur ned i 1. division.

Det koster nu Thomas Nørgaard jobbet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra sportschef Birger Jørgensen torsdag aften, men det var ikke muligt.

Lyngby i total nedtur - færdige i Superligaen

Nedrykning eller ej: 15 mio. kr. til forskel

Efter 20 kampe uden sejr: Formand med opsigtsvækkende melding

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: