Tre på stribe: Ned i et hul

Randers tabte for tredje kamp i træk og har heller ikke scoret i tre kampe

Se eller gense highlights fra kampen, hvor Fosgaard og Geertsen sikrede Lyngby sejren mod tamme Randers. Video: Discovery Networks Danmark.

LYNGBY (Ekstra Bladet): Med den tredje hjemmesejr i fire forsøg fortsætter Lyngby med at imponere efter oprykningen til Superligaen.

I søndagens tidlige opgør vandt Lyngby 2-0 over et meget tamt Randers-mandskab.

Lasse Fosgaard scorede kort før pausen med venstrebenet, mens Nicolai Geertsen headede Lyngby på 2-0 efter en times spil.

De 3226 var vidner til et opgør, hvor Lyngby viste skarphed i felterne på afgørende tidspunkter for opgøret.

Lasse Forsgaards scoring faldt i dommerens tillægstid før pausen. Han modtog bolden i Lyngbys højreside, tog et træk og scorede med venstrebenet.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet

Billedgalleri

1 af 12  Foto: Lars Poulsen
2 af 12  Foto: Lars Poulsen
3 af 12  Foto: Lars Poulsen
4 af 12  Foto: Lars Poulsen
5 af 12  Foto: Lars Poulsen
6 af 12  Foto: Lars Poulsen
7 af 12  Foto: Lars Poulsen
8 af 12  Foto: Lars Poulsen
9 af 12  Foto: Lars Poulsen
10 af 12  Foto: Lars Poulsen
11 af 12  Foto: Lars Poulsen
12 af 12  Foto: Lars Poulsen

Det var ikke fordi hjemmeholdet dominerede spillet ude på banen. Men de var effektive, når mulighederne opstod. Som efter en times spil, da Patrick Da Silva placerede et hjørnespark i panden på Nicolai Geertsen.

Lyngby-anføreren ragede godt op og kom forrest på indlægget. Geertsen havde overtaget anførerbindet, da Martin Ørnskov måtte udgå midtvejs i første halvleg med en skade.

Lyngby var faktisk i flere situationer tættere på 3-0, end Randers var på reducering.

Randers har hidtil været sæsonens store skuffelse. Søndagens nederlag til oprykkerne fra Lyngby var det fjerde i blot syv kampe.

Thomas Thomasbergs tropper savner vilje, mod og spillere med mere ’ild’ i øjnene. Der er alt for lidt dynamik og initiativ blandt spillerne hos kronjyderne. Den georgiske landsholdsspiller Saba Lobjanidze viste i glimt prøver på sine færdigheder, men han havde også mange udfald undervejs.

Med to hænder plantet i siden, lignede Thomas Thomasberg en bekymret mand, da han fra sidelinjen så til, hvor lidt pres gæsterne formåede at sætte hjemmeholdet under i deres gode periode af anden halvleg.

Det var ikke kun tredje nederlag i træk til Randers. Det var også tredje kamp i træk, hvor kronjyderne ikke fik scoret.

Se også: Henter landsholdsangriber: Bendtners afløser fundet

Se også: Fortid i Juventus: FCK jagter måltyv

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere