- Vi bliver snydt

Lyngbys cheftræner Thomas Nørgaard kan glæde sig over en vital sejr. Men på trods af sejren er han svært utilfreds med dommer Michael Johansens indsats

Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Hvem spiller i Superligaen og hvem spiller i 1. division i næste sæson? Det blev vi en lille smule klogere på efter aftenens første playoff-kamp mellem Lyngby og Silkeborg. Her løb hjemmeholdet afsted med sejren efter en hæsblæsende anden halvleg. Med et kvarter igen fik gæsterne dog en livline, da dommer Michael Johansen pegede på pletten og fløjtede for straffespark.

Det betyder, at gæsterne fra Silkeborg kan glæde sig over det vitale udebanemål inden returkampen i næste weekend. Men hvis det står til Lyngbys cheftræner, Thomas Nørgaard, burde straffesparket aldrig være blevet fløjtet.

- Jeg har fået hvisket i øret, at det ikke er der, siger cheftræneren kortfattet.

Generelt er cheftræneren svært utilfreds med Michael Johansen og resten af dommerstandens indsats i dag. Han mener selv, at han plejer at beskytte dommerne, fordi de har svære vilkår. Men ordvalget er lidt anderledes efter kampen.

- Generelt set synes jeg, at vi bliver snydt i dag. Det synes jeg, er ærgerligt. Også fordi vi spiller på hjemmebane. Jeg kunne godt tænke mig at have en fornemmelse af, at vi spillede i Lyngby og ikke på udebane.

Der er især en situation, som Thomas Nørgaard hæfter sig ved. I løbet af første halvleg stempler Jens Martin Gammelby ud efter Jeppe Kjær og rammer ham i skridtet.

- Jens Martin Gammelby skal have et rødt kort. Michael Johansen siger, at han ikke kan se den. Men så er der nogle andre, der må tage den op i halvlegen.

De langsomme gengivelser viser da også, at Thomas Nørgaard har en sag.

Til trods for den svigtende indsats fra dommertrioen er Nørgaard glad. Det er også første gang siden oktober, at Lyngby smager på sejrens sødme. Den sidste og afgørende kamp mellem de to mandskaber finder sted på søndag i Silkeborg.

Det har været en hård tid for en af sagens hovedpersoner Mads Hvilsom. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Nye afsløringer i skandale-sag: Afhørt til tårer

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere