Må vente fire dage på svar

Hvis FC Midtjylland vinder pokalen over OB, får det indflydelse på flere af holdene i mesterskabsslutspillet – FCK er tæt på CL-gruppespil

Highlights: FCK gjorde gulddrømmene til virkelighed med sikker sejr i gyngende Randers-kulisse
Følg Fodbold
Følg Superligaen

I den kommende weekend spilles sidste runde i Superligaen, men først fire dage senere kender flere af holdenes europæiske skæbne i forhold til, hvilke turneringer de skal deltage i.

For selv om Silkeborg allerede har sikret sig bronzemedaljerne, skal Kent Nielsens tropper pludselig til at holde med FC Midtjylland i pokalfinalen mod OB 26. maj på Brøndby Stadion.

Bo Henriksen har stor indflydelse på, hvem af de øvrige danske hold, der skal spille Europæisk. Vinder FCM pokalen, er Silkeborg sikret et europæisk gruppespil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpx.
Bo Henriksen har stor indflydelse på, hvem af de øvrige danske hold, der skal spille Europæisk. Vinder FCM pokalen, er Silkeborg sikret et europæisk gruppespil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpx.

For en sejr i den pokalfinale til Bo Henriksens tropper vil få meget stor betydning for tre af holdene i mesterskabsspillet.

Silkeborg vil således være sikret et europæisk gruppespil og en indtægt i niveauet 30-35 mio. kr. ved FCM-sejr i pokalfinalen.

Silkeborg vil først få muligheden for Europa League-play-off og 90-100 mio. kr. i potentiel indtægt. Glipper det over de to kampe, venter Conference League-gruppespillet med sikkerhed.

Erik Sviatchenko og FCM skal vinde én kval-runde i efteråret for at være sikre på at spille et europæisk gruppespil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Erik Sviatchenko og FCM skal vinde én kval-runde i efteråret for at være sikre på at spille et europæisk gruppespil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

En sejr til FCM over OB vil også få betydning for de hold, der slutter på fjerde- og femtepladsen.

Under normale omstændigheder vil kun fjerdepladsen give mulighed for Europa. De spiller normalt en kamp mod nummer syv om at træde ind i anden kvalrunde til Conference League.

Men vinder FCM pokaltitlen, vil fjerdepladsen ikke skulle spille kval-kamp. Den spilles i stedet af nummer fem, der i en hjemmekamp møder nummer syv om retten til at træde ind i anden kval-runde til Conference League.

Simon Hedlund og Brøndby kan slutte alt fra nummer fire til seks. Fjerdepladsen betyder kval-kampe til Conference League. Til gengæld kommer de til at vente til pokalfinalen er overstået, hvis de bliver nummer fem i forhold til at kende deres europæiske skæbne. Hvis FCM vinder pokalen skal femtepladsen møde nummer syv om retten til at spille Europa. Foto: Henning Bagger Ritzau Scanpix.
Simon Hedlund og Brøndby kan slutte alt fra nummer fire til seks. Fjerdepladsen betyder kval-kampe til Conference League. Til gengæld kommer de til at vente til pokalfinalen er overstået, hvis de bliver nummer fem i forhold til at kende deres europæiske skæbne. Hvis FCM vinder pokalen skal femtepladsen møde nummer syv om retten til at spille Europa. Foto: Henning Bagger Ritzau Scanpix.

Aktuelt involverer det altså både AaB, Brøndby og Randers, der kæmper om pladserne fra nummer fire til seks. Som det ser ud lige nu, står Randers til sorteper og uden for de europæiske pladser.

Her er en oversigt over, hvordan de danske hold skal spille i Europa efter sommerferien:

De danske mestre - vejen til Europa

De danske mestre:

FC København, der er millimeter fra mesterskabet, træder som danske mestre ind i play-off runden til Champions League. Derved er de allerede sikret 37 mio. kr.

Lykkes det at komme i Champions League for første gang siden 2016/17-sæsonen venter et beløb i niveauet 150-200 mio. kr.

FCK vil være seedet, og det betyder, at modstanderne lige nu blandt andet kan blive Malmö FF og Trabzonspor, der har Andreas Cornelius i spillertruppen.

Sølvvindernes vej til Europa

FC Midtjylland vil træde ind i anden kval-runde for non-champions, hvor de vil være seedet. Hvis de klarer den forhindring, vil de med sikkerhed få et gruppespil.

I tredje kval-runde til Champions League vil FCM ikke være seedet. Kikser de her, venter play-off runden til Europa League. Kikser den forhindring, får de gruppespillet i Conference League.

FCM skal altså blot vinde én kval-runde for at sikre sig et europæisk gruppespil.

Pokalvindernes vej til Europa

Hvis OB vinder pokalen, er de sikret et europæisk gruppespil. De træder ind i play-off runden til Europa League. Her får de chancen for at spille sig til 90-100 mio. kr. i Europa League. Kikser det her, er de sikret 30-35 mio. kr. i Conference League-gruppespillet.

Hvis FCM vinder pokalfinalen, får Silkeborg pladsen og det europæiske gruppespil.

Nummer fire

Som udgangspunkt skal nummer fire møde nummer syv om retten til at træde ind i anden kval-runde til Conference League. Men vinder FCM pokalen er nummer fire sikret europæisk deltagelse via anden kval-runde til Conference League.

Nummer fem

Som udgangspunkt skal de ikke spille i Europa. Nummer fem i Superligaen kan få en kamp mod nummer syv om retten til at træde ind i anden kval-runde til Conference League. Det sker, hvis FCM vinder pokalen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind