I perioder mindede det om legestue. Nogen vil måske sige en forsinket festuge. Oprykkerne fra Vejle var under alle omstændigheder kommet i menneskehænder i Aarhus, hvor AGF fortsatte, hvor de slap i sidste sæson. I hvertfald i 70 flotte minutter.
Men som altid, når de to hold tørner sammen, er der garanti for drama. Og med en flot slutspurt lykkedes det for Vejle at skabe spænding om resultatet.
Det begyndte ellers som en hvid drøm.
Godt med tempo i spillet og mange tekniske finesser på kanterne, hvor Gift Links og Jon Thorsteinsson boltrede sig over for et noget afventende Vejle-forsvar.
Især den unge højre back hos de rødklædte, Thomas Gundelund, fik mærket forskellen på at spille i den næstbedste række og i Superligaen. Her er det ikke nok blot at markere.
For når Gundelund ikke ville frem og tackle, kunne Links og Casper Højer uforstyrret sende det ene lækre indlæg efter det andet ind mod Patrick Mortensen, der viste skarphed og absolut ingen nåde, da han efter blot otte minutter headede et perfekt indlæg fra Gift Links i kassen.
AGF var i total kontrol, og på midten viste Patrick Olsen stor spillelyst. Overblik og teknik var der masser af, og han er allerede blevet en publikumsyndling i Aarhus. Blot han nærmede sig målet, blev han opfordret til at skyde. Selv fra 35 meters afstand ville fansene se en hammer, men Olsen nøjedes med at sprede spillet flot ud.
Artiklen fortsætter under billedet...
Vejle derimod havde uhyre svært ved at sætte blot få afleveringer sammen. Det arbejdsivrige hjemmehold gav dem ingen ro og det blev kun til enkelte tilløb i højre side, hvor Thomas Gundelund viste, at han godt kan spille fremad. I glimt så vi et fint samarbejde med den livlige Allan Sousa, som var den eneste hos Vejle, der kunne sætte en mand af.
Da AGF allerede efter 16 minutter bragte sig foran 2-0, var fornemmelsen, at den kamp havde fundet sin vinder. Igen var det et indlæg fra venstre, der førte til scoringen. Alexander Munksgaard var vandret på tvært af banen, og han lagde en følt aflevering ind i panden på Frederik Tingager, der ikke havde svært ved at dirigere bolden ind helt ude ved stolpen.
Angrebsmæssigt havde Vejle meget lidt at byde på. Helt frem lå Raphael Dwamena, men han var stort set usynlig. I det hele taget havde Vejles mange udlændinge svært ved at tale et fælles fodboldsprog.
Efter pausen sendte gæsterne den blot 17-årige Wahid Faghir på banen. Han er et stort talent med en evne til at holde på bolden. Men det var blot endnu en dreng mod mænd.
AGF fortsatte ufortrødent det enorme pres, og det kunne kun være et spørgsmål om tid, før der igen var bud efter netmaskerne. Der gik ha heller ikke engang et kvarter af anden halvleg før den sprælske islænding, Jon Thorsteinsson, fulgte op på et stolpeskud og sikkert scorede til 3-0.
Da alt virkede til at være overstået, fik Raphael Dwamena vist, at han har et udmærket venstreben. En flot afslutning langs jorden fik pyntet på resultatet.
Og med fem minutter igen lykkedes det for Vejles finske forsvarer, Juhani Ojala, at finde plads i AGF's forsvar og nå højest til et indlæg. Og så blev det pludselig spændende. Indtil Benjamin Hviiidt i overtiden scorede til 4-2.
