Målmand blev helt – den anden blev halt

Nicklas Dannevang har spillet i samtlige rækker, inden han i denne sæson for første gang prøver sig af i Superligaen – Runar Alex Runarsson i det andet mål måtte til gengæld opgive at fuldføre kampen med et bøjet ribben

Følg Superligaen

HORSENS (Ekstra Bladet): Den ene målmand blev helt – den anden halt!

Da Horsens-keeper Nicklas Dannevang et kvarter før tid med en ægte håndbold-redning med højre underarm fik pareret Pascal Gregors indlæg/skud, reddede han også det ene point i hus for hjemmeholdet mod FC Nordsjælland i en ægte nullert.

I den modsatte ende måtte Runar Alex Runarsson allerede kort før pausen groggy opgive at fuldføre kampen efter et voldsomt sammenstød med Horsens’ evigt løbende midtbanespiller Conor O’Brien.

- Han kunne ikke fortsætte. Fyssen og lægen sagde med det samme fra, og Alex VAR groggy, erkender Kasper Hjulmand, der så til gengæld fik set den blot 20-årige Ajax-lånesvend Indy Groothuizen i aktion i en point-kamp. Og var tilfreds med det han så, efter som FC Nordsjælland trods alt holdt nullet og fik stoppet den pointmæssige blødning i Superligaen.

Runar Alex Runardsson bokser væk i Horsens - senere måtte han forlade banen med et formentlig bøjet ribben. Foto: Michael Drost-Hansen
Runar Alex Runardsson bokser væk i Horsens - senere måtte han forlade banen med et formentlig bøjet ribben. Foto: Michael Drost-Hansen
 

- Jeg tror, han har fået trykket et ribben – men jeg ved det ikke præcist, siger FCN’s cheftræner efter kampen.

- Men jeg manglede en udskiftning til sidst. Jeg kunne godt have tænkt mig at have den sidste offensive udskiftnings-mulighed til allersidst, og det irriterer mig lidt, siger Kasper Hjulmand.

Nicklas Dannevang er en beskeden mand fra Fløng – der ikke er vant til i flæng at blive kåret som kampens spiller.

- Vi står jo godt nede bagved, og hvis vi kan modstanderne på at have tre langskud og en enkelt stor chance, så vil jeg med glæde vinke den af – for så kan vi være godt tilfredse. Så er det dejligt at have den dag, hvor man redder den ene store chance, siger Nicklas Dannevang.

FCN's Divine Naah fyrer af mod Horsens-buret og Nicklas Dannevang. Skuddet var knap så divine som fornavnet. Foto: Michael Drost-Hansen
FCN's Divine Naah fyrer af mod Horsens-buret og Nicklas Dannevang. Skuddet var knap så divine som fornavnet. Foto: Michael Drost-Hansen
 

- Det er svært for mig at se, om Pascal Gregors flæk vil gå ind eller ej. Den kom lidt ud af det blå, og det blev lidt af en håndbold-redning, hvor jeg ender på jorden, bolden er højt oppe i luften – og jeg aner ikke rigtigt, hvor den er henne. Det var dejligt at se den ryge ud af kommunen. Jeg tror faktisk, den er på vej i mål, men man reagerer jo bare rent instinktivt, siger Horsens-helten.

- Det går jo noget stærkere end for 12 uger siden, da vi spillede 1. division, erkender manden, der er gået hele vejen hjemme fra sjællandske Fløng over serie 1 i en evigt opstigende karriere, der nu for første gang byder på Superliga-fodbold.

FCN's låne-målmand fra Ajax, Indy Groothuizen, blev også testet, da Lasse Kryger forfulgte en bold. Foto: Michael Drost-Hansen.
FCN's låne-målmand fra Ajax, Indy Groothuizen, blev også testet, da Lasse Kryger forfulgte en bold. Foto: Michael Drost-Hansen.
 

- Jeg har været på nogle brogede rejser op gennem rækkerne. Jeg har faktisk spillet i samtlige rækker og på den måde taget det step by step, men jeg manglede lige Superligaen, haha. Det er sjovt. Jeg kan godt li’ at være med, siger den 26-årige og griner.

- Tempoet er selvfølgelig et andet, men det betyder ikke så meget. Det er kynismen, der er den helt store forskel, og så må du bare ikke lave fejl! Gør du det, er der bare mål. Det er sjovt at være med til, og det udvikler mig som spiller, siger Nicklas Dannevang.

Han mærkede det allerede inden kampen, da en FCN-official beklagede sig højlydt over den del af opvarmningen, der handlede om at plukke lange lange, høje bolde sikkert ned. Fordi Horsens-målmanden passerede midten.

- Der kom en af deres og brokkede sig over, at jeg ramte deres banehalvdel. Det har jeg simpelt hen aldrig prøvet før, og jeg ved ikke, om det er noget, de har opfundet – eller det er ren kotyme. Det har jeg aldrig set før, men det bliver jeg nok nødt til at forskel lidt i nu, siger han.

Drama: Groggy keeper sendt til tælling

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale