Mads Justesen forlænger med Hobro

Den 34-årige anfører har forlænget sin kontrakt med et år, så den gælder frem til næste sommer

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Hobro-anfører Mads Justesen har netop forlænget sin kontrakt med klubben, der skal spille Superligafodbold i næste sæson.

Den 34-årige forsvarsspiller får dermed mulighed for at udbygge sin rekord for flest kampe i Hobro-trøjen, som han overtog i efteråret.

-Vi er glade og stolte over at kunne forlænge med vores kaptajn i endnu et år. Mads er jo en kulturbærer i klubben, og selvom han efterhånden er blevet en ældre herre, så spiller han stadig på et rigtig højt niveau. Mads fylder meget både på og uden banen, så det er en vigtig forlængelse for os, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til klubbens hjemmeside.

Mads Justesen i aktion for Hobro. Foto: Claus Bonnerup.
Mads Justesen i aktion for Hobro. Foto: Claus Bonnerup.

Hovedpersonen selv er glad for at være med i Hobroprojektet, som han har været en del af siden 2004, og som har flyttet klubben hele vejen fra Danmarksserien til Superligaen.

-Jeg er glad for, at vi kunne blive enige om en ny aftale. Jeg synes, at klubben er inde i en positiv og spændende udvikling lige nu, og det vil jeg gerne være en del af. Derudover er Hobro IK jo bare min klub, og jeg føler stadig, at jeg har en masse, som jeg kan bidrage med, siger han til klubbens hjemmeside.

Mads Justesen står i øjeblikket noteret for 329 kampe for Hobro. Han har scoret 32 mål.

Se også: Presset landstræner går amok: 'Det er skøre løgne'

Se også: Sensationshold overrasker igen: Vælger ekstra hjemmebane 302 km væk

DFU-formanden er Lyngby-fan, men drømmer sig tilbage til tiden før fodboldspillere blev modefænomener og kendisser på forsiden af sladderbladene. Den nuværende Lyngbytræner David Nielsen har i mange år været kendt for sin farverige stil. Foto: PR/Søren Jensen Dansk politik - 14. jun. 2017 - kl. 10:11 DF-politiker med opråb: Smid de fimsede, tøsedrenge ud af Superligaen

Transfervinduet bliver travlt i Brøndby, da flere midtbanespillere har forladt klubben, mens der også skal hentes ind på keeper-fronten. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Før Superliga-start: Her er Brøndbys planer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere