Mange er sure: FCM-profil forklarer mål efter 'skade'

Nigerianske Rilwan Hassan blev den store helt for FC Midtjylland mandag aften, hvor han med to scoringer stod for sejren på 2-0 over Esbjerg fB

Rilwan Hassan scorede kort efter skade (Foto: Casper Holmenlund Christensen)
Rilwan Hassan scorede kort efter skade (Foto: Casper Holmenlund Christensen)

Det var tydeligt at høre, at Esbjergs tilskuere bestemt ikke var tilfredse med Rilwan Hassan, der mandag aften blev bødlen og scorede to gange, da FC Midtjylland tog fra Esbjerg fB med en sejr på 2-0.

Rilwan Hassan havde gjort det til 1-0 i første halvleg, inden han i anden halvlegs tillægstid scorede til 2-0. Et flot mål, men det var ikke så meget det flotte i målet, der efterfølgende blev talt om. Det blev i stedet Rilwan Hassan, der kort forinden var blevet skadet og efterfølgende kom på banen og scorede i næsten samme moment.

Nu forklarer nigerianeren, der har scoret fire gange i foråret, situationen.

- Jeg har talt med træneren, og han har fortalt mig, at mange var sure. Men jeg forsøgte ikke at trække tid, siger Rilwan Hassan til tipsbladet.dk og forklarer:

Se også: TV: Dobbelt målscorer og årets redning i Esbjerg



- Jeg gik ind i en duel, og jeg tror, det var deres kaptajn, der trådte på min ankel, da jeg faldt. Jeg følte smerte, og jeg var bekymret, fordi det er en ankel, jeg har haft skader i før. Vores læge sagde, at jeg lige skulle vente med at gå tilbage på banen, men jeg havde det omvendt sådan, at jeg ikke ville være skyld i, at vi kun fik 1-1, fordi vi var 10 mand på banen og var pressede.

- Så jeg tryglede om at få lov til at komme ind og hjælpe mit hold igen, og da jeg kom ind, fik vi en kontra, så vi fik lukket kampen. Det var en god afslutning - jeg så keeperen satte sig ned, siger Rilwan Hassan.

Kantspilleren forklarer videre, at han føler, at FC Midtjylland nu er ude af den krise, klubben har været i, og at der nu er glæde i truppen over at ikke at have tabt i tre kampe i træk.

 Se også: Glad FCM-træner efter 2-0: En af de fedeste sejre

Rilwan Hassan scorede kort efter skade (Foto: Casper Holmenlund Christensen)
Rilwan Hassan scorede kort efter skade (Foto: Casper Holmenlund Christensen)
 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere