Mareridtet fortsætter: Målene væltede ind

Silkeborg var foran og lignede en vinder mod Lyngby, men så tog SIF-forsvaret over og gav sejren væk

Kent Nielsen har stadig ikke fundet formlen på succes eller sejre i Silkeborg. Nyt nederlag søndag - denne gang til Lyngby, som vandt 3-2. Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kent Nielsen har stadig ikke fundet formlen på succes eller sejre i Silkeborg. Nyt nederlag søndag - denne gang til Lyngby, som vandt 3-2. Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Det skulle have været en fest for Kent Nielsen, der søndag blev den Superliga-træner med flest kampe i den bedste række. I stedet udviklede det sig til et mareridt for ham og Silkeborg.

Dog et forventeligt mareridt. For Silkeborg begik alle de samme fejltagelser, som man har begået hele sæsonen. Det kostede mod et ellers dårligt udehold, da Lyngby var på besøg.

Summen af alle elendigheder blev, at man igen-igen indkasserede tre mål på hjemmebane, hvilket gav et nederlag på 2-3 til konkurrenterne i bunden af Superligaen. Spørgsmålet er, om Kent Nielsen nogensinde vågner op af mareridtet i Søhøjlandet...

Silkeborgenserne har excelleret i dårligt forsvarsspil hele sæsonen. Det fortsatte ufortrødent søndag, selv om Lyngby var næsten lige så ringe defensivt. Det gav et underholdende bundbrag uden prop i.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
3 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
4 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
5 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
6 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
7 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
8 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
9 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
10 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
11 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
12 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
13 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
14 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
15 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
16 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
17 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
18 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
19 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
20 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
21 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
22 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
23 af 23  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Lyngby bragte sig foran efter små 20 minutter, da Rezan Corlu modtog bolden ved straffefeltet og fikst med hælen fandt Marcel Rømer, der slaskede kuglen op i modsatte hjørne. Rafael Romo fik hånden på, men kunne ikke forhindre føringen.

Så kunne man ikke bebrejde Silkeborg-fansene, hvis de begyndte at frygte for endnu en rundbarbering på hjemmebanen, men Jeppe Okkels skulle kun bruge to minutter, før han bragte humøret tilbage på lægterne og balance i regnskabet.

 

Unge Okkels tog tingene i egne støvler, da han satte to blåblusede, trak ind i banen og sparkede bolden ind vednærmeste stolpe. Her var Lyngby-folkene uden skyld. Det var bare en klasseaktion af Jeppe Okkels.

Blot tre minutter senere var den dog gal igen i de bagerste blå geledder. En fifty-fifty-bold blev holdt på banen ved baglinjen, og Ronnie Schwartz benyttede lejligheden til at skyde mod mål fra en spids vinkel.

Afslutninger var der ikke meget bid i. Det opfattede Emil Holten, som satte hælen på og drejede kuglen i den rigtige retning forbi Thomas Mikkelsen.

Ronnie Schwartz havde endda mulighed for at øge føringen inden pausen, da den simple opskrift med en lang bold fra bagkæden blev brugt. Schwartz fik en landingsbane at løbe på, mens Thomas Mikkelsen bakkede og bakkede. Afslutningen ramte dog indersiden af stolpen.

Silkeborg begik deres kardinalsynd efter pausen. De stillede sig tilbage på banen og ventede på gæsterne. Det kan dette SIF-hold ikke! Lyngby kørte på, udnyttede pladsen og skabte mange muligheder.

Gustav Marcussen blev den store helt med to scoringer, efter han var blevet skiftet ind. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Gustav Marcussen blev den store helt med to scoringer, efter han var blevet skiftet ind. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Med 20 minutter igen fik Lyngby hjælp af værternes hjælpeløse forsvar. Jeppe Geertsen og Dennis Flinta stødte sammen i iveren efter at lave en sandwich på Emil Nielsen. Det udnyttede indskiftede Gustav Marcussen til at slippe fri og bruge ydersiden til at passere Romo.

Fem minutter senere kom det forventelige tredje mål til gæsterne på Jysk Park...

Et Lyngby-angreb havnede på kanten hos Fosgaard, der kunne kigge op og se, at ingen SIF’ere gad dække Gustav Marcussen op i feltet. Hvorfor så ikke bare slå bolden i feltet og lade Marcussen heade den ugeneret i netmaskerne…

Femte hjemmekamp i streg med tre mål indkasseret! Sådan tager du billetten direkte tilbage til 1. division.

YouSee kan ende med at spolere fodboldfesten for en stor del af danskerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 1,2 mio. danskere mister tv-sport: Sådan får du det billigst

Se også: Langer ud efter fodboldspillere

Se også: Efter ydmygelse: Sportschef klar i spyttet

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere