Match-Wind’er: Drømt om at afgøre det foran Sydsiden

Unge Jonas Wind har drømt om at afgøre et derby i Brøndby, men han var dog ikke lige så rørt som sin far, teammanager

Følg Superligaen

For Brøndby var det ’vind eller forsvind’ i forhold til topkampen. For FCK blev det en ren Wind-win.

For 19-årige Jonas Wind kom ind og afgjorde derbyet i dommer Michael Johansens overtid, så der var ikke et øje tørt i FCK-lejren. Specielt ikke hos hans far, teammanager Per Wind, der var så rørt efter kampen, at sønnen dårligt kunne forstå, hvad han prøvede at sige.

- Jeg fik lige hilst på ham efter kampen, og jeg kunne høre på hans stemme, hvor rørt han var, fortalte den unge matchvinder.

- Jeg vil ikke sige, at jeg kneb en tåre, men det var rørende at se de følelser hos ham, som altid har støttet mig – ligesom resten af familien. Nu var det ham, jeg fik en krammer af.

- Jeg kunne ikke rigtigt forstå ham, for hans stemme var lidt grødet, men det er klart, at det betyder alt.

Det gjorde det generelt for Jonas Wind, som længe har døjet med fiberskader. Og så på Brøndby Stadion.

- Det er svært at sætte ord på, men det var en kæmpe forløsning og megafedt. Jeg har altid drømt om at afgøre det foran Sydsiden. Så jeg kan ikke sætte ord på, hvor stort det var. Det var både rørende og en kæmpe forløsning.

- Det er bare surrealistisk. Jeg er stadig en grøn knægt på 19 år i dette game og har ikke fået så mange kampe. Alt er specielt i dag. Det er en rigtig god dag.

Robert Skov fik driblet sig fri i højre side, gled til baglinjen og afleverede fladt bagud i feltet, hvor Wind mødte bolden første gang med højrefoden. Bolden strøg i kassen via både Martin Schwäbes handsker og stolpen.

- Brøndby er jo vores kæmpe rivaler, og det er jo en kæmpe kamp, så at få lov til at afgøre den, er sgu fedt. Det havde det også været i Parken, men det er kæmpe herude.

- Jeg har altid været fan af FCK, også på grund af min fars baggrund her i klubben. Jeg ved, hvor meget det betyder for klubbens fans, så på den måde betyder det også meget for mig.

Gennem lang tids sur genoptræning har han drømt om næste jubelstund.

- Det er et halvt år siden, jeg sidst spillede en superligakamp. Det var faktisk 1-1 mod Brøndby i Parken. Så fik jeg spilletid i torsdags, men at vende tilbage til ligaen på denne måde er rørende.

- Det har været surt at se de andre træne og spille. Ja, den tid udenfor gør det endnu mere specielt.

Vanvittig afslutning: Teenager blev derby-helt i overtiden

Ærlig Brøndby-profil: 'Lige nu er vi ikke gode nok'

Stort derby-drama: Tre spillere scorer højest karakter

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde