Mavepuster: Hobro dummede sig igen

Og nu hænger nedryknings-truslen for alvor over himmerlændingene

HOBRO (Ekstra Bladet):

Sorte nedryknings-skyer trækker sig nu for alvor sammen over Hobro.

For anden kamp i træk dummede Peter Sørensens tropper sig defensivt - og måtte derfor se vigtige point glide sig af hænde i overtiden.

Sidst var det AaB, der hentede et uafgjort resultat på den konto. Og på denne kolde søndag var det Randers, der sikrede sig en 2-1-sejr på et mål af André Rømer godt tre minutter inde i overtiden.

Og dette voldsomme slag i ansigtet kom altså dagen efter, at nedryknings-konkurrenterne Vendsyssel hentede fuld gevinst mod AaB.

Det betyder, at Peter Sørensens tropper nu er fire point med dårligere målscore efter rivalerne fra nord i kampen om at undgå den sidsteplads, der betyder neglebidende play-off-kampe om direkte nedrykning.

En god gammel bekendt af Hobro lagde reelt grunden, at det nu ser så sort for himmerlændingene.

I sæsonen 1917/18 spillede tyske Björn Kopplin 36 kampe klubben - og gjorde det så godt, at han blev hentet til Brøndby.

Det blev et mislykket ophold. Derfor er han nu i Randers.

Og skæbnens ironi for hjemmeholdet var altså, at det netop var ham, der optrådte som skarpretter, da gæsterne kom foran 1-0 kort før pausefløjtet.

En tværgående bold havnede hos ham i venstre side af straffesparkfeltet, hvor han fik alt for megen tid og plads til at afslutte. Og selvom der blev tale om et halvkikset skud, gik det altså i nettet. Med meget behersket Kopplin-jubel reaktion.

Det skete som afslutning på en 1. halvleg, der var uden ret mange højdepunkter, og der kom trods alt til at ske mere efter pausen. Og Hobro fik for alvor håb om vending allerede efter et par minutter, da Edgar Babayan udlignede.

Derefter var Hobro den dominerende kraft, men det kneb med at skabe åbne målchancer.

I den modsatte ende skal hjemmeholdet være glad for målmand Jesper Rask, der en halv snes minutter før tid leverede en flot redning på et fladt langskud fra Mikkel Kallesø. Men heller ikke han kunne stille noget op, da et snorksovende hjemmehold gav både tid og plads til Rømer, så han kunne score sejrsmålet.

Viktor Fischer blev udsat for homofobiske tilråb, da FCK mødte OB i forrige weekend. Siden da har der været enorm fokus på problematikken. Foto: Lars Rønbøg Stig Tøfting - 14. apr. 2019 - kl. 12:29 Tøffe efter homo-hån: Hvor går grænsen?

Se også: DBU havnet i shitstorm: Holder fast i udmelding

1 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
11 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 af 13 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
13 af 13 André Rømer blev matchvinder for Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere