Medie afslører: Lucas Andersen afviste FCK

Ifølge Nordjyske har Lucas Andersen sagt nej tak til et skifte til FC København

Lucas Andersen var tæt på at slutte sig til mestrene fra hovedstaden, men ville fortsat 'være med til at bygge et stort hold op' i AaB. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Lucas Andersen var tæt på at slutte sig til mestrene fra hovedstaden, men ville fortsat 'være med til at bygge et stort hold op' i AaB. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

FC København offentliggjorde fredag Pep Biel som ny spiller i klubben. Spanieren tager over efter Robert Skov, men en anden spiller kunne være endt hos mestrene.

Således erfarer Nordjyske, at Ståle Solbakken var på jagt efter Lucas Andersen, men at AaB-spilleren selv sagde nej.

Mediet skriver, at Lucas Andersen tænkte over interessen, men fortalte sin agent, at han ikke ville forlade AaB. Derfor kom der ikke en konkret bud fra FC København.

Lucas Andersen ønsker dog ikke at kommentere på dette.

- Som jeg sagde efter vores seneste kamp mod Silkeborg, så bliver man da smigret, når ens præstationer gør, at man bliver kædet sammen med store klubber, men jeg ønsker at give alt til AaB, hvor jeg gerne vil være med til at bygge et stort hold op og opnå noget, og det er min klare førsteprioritet, siger Lucas Andersen til Nordjyske Medier.

Heller ikke sportsdirektør Allan Gaarde kommenterer på oplysningerne.

Se også: Verdens dyreste til lægetjek: 21 gange sin vægt værd i guld
Se også: Traditionsklub trak nitten: 11 gange værre end konkurrenten
Se også: Ny spiller til Superligaen: Klubben joker med hans hår

96 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere