Misser kamp: Brøndby-es skal giftes

Angriberen Simon Hedlund er ude af Brøndby-truppen mod Horsens, fordi han skal giftes

Simon Hedlund misser sidste runde af Superligaens grundspil, fordi han skal giftes med sin forlovede. Arkivfoto: Lars Poulsen
Simon Hedlund misser sidste runde af Superligaens grundspil, fordi han skal giftes med sin forlovede. Arkivfoto: Lars Poulsen

Brøndby-angriberen Simon Hedlund og kæresten Sandra havde fået det hele til at passe sammen, så de kunne få deres drømmebryllup uden for fodboldsæsonen.

Men coronapandemien kom på tværs af både sæson og muligheden for et stort bryllup. Men giftes skal de stadig, og derfor er Hedlund ikke med i Brøndbys trup til søndagens udekamp mod Horsens.

Klubben fra den københavnske vestegn har givet den svenske angriber fri, så han kan blive gift i private omgivelser med de nærmeste.

- Simon er et stort familiemenneske og har glædet sig utrolig meget til at blive viet med Sandra denne sommer, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.

Sådan gik det galt: FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

- Simon og Sandra havde gjort alt rigtigt og planlagt deres særlige dag uden for sæsonen, men nu hvor sæsonen løber helt til slut juli, og måske med udsigt til ingen ferie i august før den kommende sæson, vil vi ikke stå i vejen for, at Simon og Sandra bliver viet i denne weekend.

Den gestus betyder meget for den svenske angriber, fortæller han til hjemmesiden.

- Jeg er møgærgerlig over at gå glip af kampen mod AC Horsens, men det betyder utrolig meget for mig som menneske, at klubben har givet mig fri til, at vi alligevel kan blive viet i private omgivelser kun sammen med vores allernærmeste.

Cheftræner Niels Frederiksen lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne Hedlund til kampen. Svenskeren er normalt sikker mand i startopstillingen.

Men han er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at give Hedlund fri søndag.

- Når jeg bakker fuldt op om beslutningen, så er det fordi, at selv om fodbold er en kontaktsport, så er det lige så meget mentalt, siger cheftræneren.

- Og om nogen betyder Simons familie alting for ham, og jeg ved, hvor meget den her dag betyder for ham.

Brøndby ligger nummer fire i 3F Superligaen og er allerede inden sidste grundspilsrunde sikret en plads blandt de seks hold i mesterskabsslutspillet.

Se også: Brøndby-assistent: Jeg vil ikke afvise Horsens

Se også: Verdens største kopierer AGF

37 kommentarer
Vis kommentarer