Modbydelig skade skæmmer FCM-triumf

OB's Nicklas Helenius brækkede formentligt knæet

Se den slemme skade her. Video: Discovery Networks Danmark

HERNING (Ekstra Bladet) Størstedelen af de over 8000 tilskuere på MCH Arena kunne høre hans skrig i smerter.

Der var ingen tvivl om, at OB's Nicklas Helenius havde forfærdeligt ondt, og bedømt på TV-billederne så det ud som om, at der var tale en knæskadel.

Uheldet skete i en duel med FCM's Kian Hansen, som landede på OB'eren.

Hvis uheldet er så alvorligt som frygtet, så har Nicklas Helenius haft en forfærdelig uge på heden.

Forleden blev han udvist i en reserveholdskamp mod FCM.

Det var som om, at uheldet skubbede andet i baggrunden.

For anden gang indenfor halvanden uge blev det til en FCM-sejr over OB, og nu er der lagt til det helt store guldbrag Skærtorsdag i Parken, når FCK skal gæste hovedstaden i det første af de to indbyrdes møder.

Med i bagagen har midtjyderne en 2-0-sejr over OB.

Den snart forhenværende OB-målmand Sten Grytebust kom ikke sin formentligt kommende klub, FCK til hjælp i guldkampen.

Tværtimod var Sten Grytebust dybt involveret i målet til 2-0, som blev sat ind af Frank Onyeka efter en skovtur af nordmanden.

Sidstnævnte havde begivet sig udenfor feltet for at heade væk, men hovedstødet endte hos Rafal Kurzawa, som tog sig god tid til at spille Frank Onyeka fri.

Til gengæld var Sten Grytebust chanceløs, da FCM kom foran med 1-0 på straffespark.

Anfører Jakob Poulsen hamrede bolden op i krogen til venstre for nordmanden.

Det var Jeppe Tverskov, som havde fældet Mayron George for snuden af dommer Jens Maae, som ikke tøvede med at fløjte.

Nicklas Helenius kom slemt til skade. Foto: Henning Bagger,.
Nicklas Helenius kom slemt til skade. Foto: Henning Bagger,.
 

Alligevel protesterede OB vildt over kendelsen.

Kort forinden var fynboerne sluppet med skrækken, da hjemmeholdet havde en dobbeltchance.

Et skruet hjørnespark fra Rafal Kurzawa fik OB's Nicklas Helenius ekspederet op på overliggeren, og hovedstødet på riposten fra FCM's nye forsvarsspiller, Manjrekar James blev reddet på stregen.

Efter målet til 2-0 var hjemmeholdet tættere på 3-0 end en OB-reducering.

Mod slutningen fik de over 8000 tilskuere et indtryk af  FCM's nye fund, den brasilianske teenager Junior Brumado, som nåede at diske op med en imponerende dribletur i udkanten af OB's felt.

Talentet, som FCM har købt for over 16 millioner kroner, kunne blive jokeren, som FCM vil spille ud Skærtorsdag i Parken mod FCK.

Se også: Fischer roser Brøndby-fans: - Hørte ingenting

Se også: Sådan spillede de: Fischer fik hævn

Se også: Fladpander og FCK-magi i Brøndby

1 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
11 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
13 af 14 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
14 af 14 Nicklas Helenius har tilsyneladende pådraget sig en knæskade. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
103 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere