Mødte Morientes i Aalborg: Troede ikke mine egne øjne

Jarl Linder skulle med samme fly fra Aalborg til København og undrede sig over, hvad Real Madrid-legenden lavede i Nordjylland

Fernando Morientes i Aalborg Lufthavn (Foto: Jarl Linder)
Fernando Morientes i Aalborg Lufthavn (Foto: Jarl Linder)

Som Ekstra Bladet kunne fortælle onsdag formiddag, så har AaB været i seriøs dialog med den tidligere stjernespiller i Real Madrid, Fernando Morientes om det ledige trænerjob til sommer.

AaBs sportsdirektør og administrerende direktør Stephan Schors mødte første gang Morientes og dennes agent Gines Carvajal i Madrid. Efter en god første samtale inviterede AaB så Morientes til Aalborg, hvor han tilbragte et døgn igen med sin agent.

Se også: Hemmeligt møde i Aalborg: Real Madrid-legende til samtale i AaB

På vej tilbage fra Aalborg til Madrid skulle Morientes-lejren flyve til København, og i Aalborg lufthavn tog en vaks Jarl Lind et par billeder af Fernando Morientes.

Fernando Morientes på vej med fly hjem til Madrid efter møde med AaB (Foto: Jarl Linder)
Fernando Morientes på vej med fly hjem til Madrid efter møde med AaB (Foto: Jarl Linder)
 

Jarl Linder gjorde det for have dokumentation til kollegerne i firmaet Companyoung, som han vidste ikke ville tro på ham, når han fortalte det.

- Jeg havde selv svært ved at tro, at det var ham. Og jeg vidste, at jeg ville blive til grin, hvis jeg sagde, at jeg havde mødt Morientes i Aalborg uden at have dokumentation for det.

- Jeg kunne næsten ikke tro min egne øjne, hvad så stort et navn lavede i Aalborg, og der var ingen af os, der kunne finde en god årsag til, hvad han lavede der, fortæller Jarl Linder.

Se også: Tidligere Real Madrid- og Liverpool-angriber gør comeback

Han er selv Brøndby-fan og pendler mellem Aalborg og København, men han diskuterede med kollegerne, om hvad Morientes lavede i Aalborg.

- Mine kolleger er glødende AaB-fans, så vi blev enige om, at Allan Gaarde nok jagtede en rutineret angrebsforstærkning. Jeg tænkte slet ikke, at han ville være i spil til trænerjobbet, før jeg så Ekstra Bladets historie, fortæller Jarl Linder.

Fernando Morientes i ventesalen i Aalborg Lufthavn (Foto: Jarl Linder)
Fernando Morientes i ventesalen i Aalborg Lufthavn (Foto: Jarl Linder)
 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev det ved de to møder mellem AaB og Morientes. Blandt andet ønsket om at medbringe sit eget team af assistenter var et stort konfliktpunkt i dialogen.

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere