'Morientes i AaB på højde med Laudrup'

AaB havde landet det største navn i Superligaen siden Michael Laudrup, vurderer sponsorekspert

Fernando Morientes øverst i midten er i dag venner med både Roberto Carlos og Raúl. (Foto: AP)
Fernando Morientes øverst i midten er i dag venner med både Roberto Carlos og Raúl. (Foto: AP)

AaB var navnemæssigt på øverste hylde, da de for nylig var i seriøs dialog med den tredobbelte Champions League-vinder Fernando Morientes som afløser for Kent Nielsen.

For AaBs sportsdirektør Allan Gaarde havde det været en sponsormæssig kæmpe bedrift at lande et navn som Fernando Morientes. Det vurderer sponsorrådgiver Simon Bastiansen.

- Det vi kan sammenligne med, er dengang Michael Laudrup kom til Brøndby. Det var jo helt vanvittigt. Alle ville have en bid af Laudrup. Det gode var, at han gav Brøndby så meget pr og synlighed, og det ville et navn som Morientes også gøre. Det dårlige man husker fra Laudrup-tiden er, at næsten ingen gad interviewe spillerne, siger Simon Bastiansen.

Se også: Hemmeligt møde i Aalborg: Real Madrid-legende til samtale i AaB

Han mener, at det havde været et stærkt signal over for sponsorer at lande et navn som Fernando Morientes.

- Nu tænker jeg udelukkende på forretningsdelen, og der er ingen tvivl om, at AaB ville være sat på landkortet med sådan et navn. Det havde et stort scoop. Det havde været nye friske impulser fra Nordjylland, der også ville signalere over for hele sponsormarkedet, at man ikke bare kigger lokalt, siger sponsorrådgiver Simon Bastiansen.

Se også: Mødte Morientes i Aalborg: Troede ikke mine egne øjne

Fernando Morientes bedste ven er tidligere holdkammerat og verdensstjerne Raúl. Han ville givetvis være kommet til Aalborg et par gange for at støtte sin gode ven, og ansættelsen havde skabt noget mere glamour omkring AaB.

- Det er jo lidt noget man ville tænke kun en Københavner-klub ville gøre. Det er fedt, at de har tænkt ud af boksen, og det er et godt signal. Hvor det strandede ved jeg af gode grunde ikke, men det havde i hvert fald kommercielt givet AaB større værdi, siger Simon Bastiansen.

Husker I, da Morientes slog Real Madrid ud af Champions League:

Se billederne af Morientes i Aalborg (Foto: Jarl Linder):

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere