Annonce:
Annonce:

Nedtur i Vejle: - Krisen er total

Et tidligt trænerskift har ikke stoppet blødningen i Vejle, der er i total krise, mener Ekstra Bladets ekspertkommentator Stig Tøfting

Silkeborg var bagud mod Vejle, men kom stærkt igen og vandt overbevisende.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Ti kampe - to point.

Vejle er Superligaens absolutte dumbo, håbløst isoleret på sidstepladsen.

Den snarrådige bestyrelse tog efter seks spillerunder konsekvensen og smed den nye træner Carit Falch på porten. Han havde kun formået at sætte et enkelt point ind på kontoen.

Med weekendens 2-4-nederlag til Silkeborg er der nu spillet yderligere fire runder under afløseren Peter Sørensen - også her er totalen indtil nu ét point. Og en målscore på 3-10.

Det får dommedagsklokkerne til at ringe i det fjerne.

- Krisen er total. Det er der ingen tvivl om. Og det ser ikke ud til efter fire kampe, at det har hjulpet noget som helst, at Peter Sørensen er kommet til, påpeger Ekstra Bladets ekspertkommentator, Stig Tøfting.

Vejle-spillerne må konstatere, at der er lang vej til succes. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle-spillerne må konstatere, at der er lang vej til succes. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han ser ikke tegn i hverken sol, måne eller stjerner på, at Vejle-skuden er lige til at vende på den korte bane.

Annonce:

- Det er svært lige at se, hvordan de skal redde sig ud af denne her.

- I næste runde møder de OB, og så har de mødt alle hold en gang. Det er ret svært at se, hvordan de skal undgå at rykke ud.

- Jeg ved da godt, at får man tre sejre i træk, så ser det anderledes ud - men man må også se på, at de i ti kampe har scoret syv mål og lukket 23 ind, siger Stig Tøfting, der dog ikke øjner, at pilen peger mod endnu en trænerfyring:

- Nu har de sagt farvel til Carit Falch efter seks kampe. Det ville blive en parodi af de helt store, hvis de også fyrer Peter Sørensen efter seks kampe.

- De bliver nødt til at gå linen ud med ham og håbe på, at det vender. Men der skal ske noget.

- Jeg har dog fortsat tiltro til, at Peter Sørensen nok skal få styr på organisationen.

Annonce:

- Han har altid været god til struktur og til at forsvare. Det var nok det, man regnede med: At nu ville der blive lukket af. Men i de første fire kampe er der blevet scoret et mål og lukket ti ind.

- Den prop er ikke blevet sat i - endnu, siger Stig Tøfting.

Så tidligt i sæsonen prædiker han ikke nedrykning - men det er tæt på.

- Der er 22 kampe endnu, så det er for tidligt at sige, at de er rykket ud. Men det ser godt nok sort ud, siger Stig Tøfting.

Peter Sørensen er kommet til, men han har endnu ikke kunnet stoppe nedturen i Vejle. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Peter Sørensen er kommet til, men han har endnu ikke kunnet stoppe nedturen i Vejle. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens optur: FC København
Efter en skidt præstation og nederlag 11 mod 10 til FC Midtjylland i sidste weekend og en pinlig pokal-exit til Nykøbing FC i løbet af ugen fik københavnerne rettet en del op på tingene ude mod FC Nordsjælland. 5-1 og rundens mest overbevisende sejr.

Ugens nedtur: Vejle
Når man står med ryggen mod muren og desperat har brug for point, så går det ikke at smide føringer væk på hjemmebane, når der er oprykkere på besøg. Det skete i weekenden mod Silkeborg, og afstanden op til den anden side af nedrykningsstregen er blevet markant.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: