Intet derby uden pyroteknik - og intet derby uden bøder.
Regningen fra derbyet i Parken 1. december er nu havnet på Østerbro og i Brøndby. Dommer Jakob Kehlet havde nok at gøre med at holde øje med pyroteknikken, og det fyldte en del i hans indberetning fra kampen.
Derfor åbnede Fodboldens Disciplinærinstans en sag mod de to klubber, og dommen er nu faldet.
FC København er blevet idømt en bøde på 200.000 kr., mens Brøndby skal betale 50.000 kr. for deres fans' affyring af pyroteknik.
Medie: FCK-emne er på plads i Malmö
Kort før opgøret, som FC København vandt 2-1, affyrede hjemmeholdets fans masser af pyroteknik, og det betød, at kampen måtte afbrydes i et par minutter, mens røgen lettede.
Affyringen fortsatte i løbet af kampen, og af Kehlets redegørelse fremgår det, at både spillere og fjerdedommer var tæt på at blive ramt:
'En stump fra pyroteknikken landede to meter fra 4. dommeren', og 'pyroteknikken var meget tæt på spillernes hoveder inde på banen'.
Brøndby er sluppet billigere, fordi deres fans slet ikke affyrede så meget som FCK's, og fordi pyroen fra den blågule-ende ikke resulterede i, at derbyet måtte afbrydes.
FC København og Brøndby kan inden for de næste to uger anke kendelserne til Fodboldens Appelinstans.
Medie: FCK-emne er på plads i Malmö
Officielt: OB henter endnu en spiller
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.