Nu er han historisk: Sidegevinst i FCK-fest

Kamil Grabara slog Superliga-rekorden for flest minutter i træk uden at indkassere mål, men den kontroversielle FCK-målmand tror ikke, at han er velkommen i historiebøgerne

Følg Fodbold
Følg Superligaen

Det er mere end 700 minutter siden, at Kamil Grabara hentede en bold ud af sit Superliga-mål.

Og det er selvfølgelig rekord i den bedste danske liga.

- Det er dejligt. Jeg er nok ikke den mest velkomne person i historiebøgerne, men sådan er det. Det er en god bedrift, men jeg vil gerne i historiebøgerne ved at vinde mesterskabet, siger Kamil Grabara med et lumsk smil.

Den polske FCK-målmand har en kæmpe aktie i, at københavnerne ikke bare slog FC Midtjylland, men nu også er ni point foran i guldkampen. Og med en rekord oveni hatten, er der noget at fejre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

 

- Ja, jeg har tænkt mig at drikke noget alkohol. Men ikke for meget, for vi har en kamp på torsdag.

Om det var for sjovt eller alvor, er aldrig til at sige med den polske målmand. For selvom han snakker tre-fire overskrifter ind i små fire minutters snak efter en Superliga-kamp, så trækker han også på smilebåndet, når de først er leveret.

Også da han blev bedt om at uddybe, hvorfor han ikke var velkommen i Superligaens historiebøger.

- I gør mig mærkelig i aviserne, lyder det fra Grabara med et skævt smil, inden han trækker lidt i land:

- Gør det ikke til noget stort. Jeg laver bare sjov. Det er fodbold, og der er følelser involveret. Jeg er måske ikke den mest rolige person. Så måske er det derfor, men det er da i det mindste ikke kedeligt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind