Nu lytter de til fansene: Superligaen får flere kampe om søndagen

Når programmet for resten af sæsonen i Superligaen offentliggøres i næste uge, er det med ændringer

Gode nyheder til fodboldfansene. Foto: Ernst van Norde
Gode nyheder til fodboldfansene. Foto: Ernst van Norde

Alka Superligaen får fire faste kampe om søndagen resten af sæsonen. Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Den ene af de to fredagskampe flyttes til om søndagen. Beslutningen er taget på baggrund af blandt andet tilskuertal, fans og fodboldinteresseredes holdninger, fortæller Divisionsforeningen.

- Den samlede vurdering er, at en kamp mere søndag er en fordel, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

- Fans og fodboldinteresserede har efterspurgt det – og samtidig har der også været et ønske om at ændre fredagstidspunktet, hvor klubber har ment, at klokken 18.00 var for tidligt, mens 20.15 var for sent.

Desuden oplyses det, at der også fremadrettet vil være runder med alternative spilletidspunkter. Det kan skyldes landskampe og danske holds deltagelse i europæisk fodbold.

Programmet for resten af 2017-sæsonen offentliggøres i begyndelsen af den kommende uge.

Superligaen - 1. sep. 2017 - kl. 18:05 Dommen over din Superliga-klub: 'Skal vi dumpe nogen, så er det dem'

Kylian Mbappe var centrum for det mest interessante skifte på transfervinduets sidste dag (Foto: PSG.fr) Transfer - 1. sep. 2017 - kl. 01:09 DRAMA til det sidste: Her er transfervinduets største handler

André Riel er ny mand i AGF-trøjen. Foto: AGF Transfer - 31. aug. 2017 - kl. 23:24 AGF-scoop før deadline: Henter oprykker-helt

8 kommentarer
Vis kommentarer