Nu smutter spillerne fra Lyngby: Første mand på vej væk

Simon Strand bliver efter alt at dømme den første spiller til at rive sin kontrakt i stykker og forlade konkurstruede Lyngby BK

Ekstra Bladet giver dig her en gennemgang af situationen

Simon Strand har været Lyngby BK-spiller i godt en måned. I løbet af den periode har den svenske forsvarsspiller hverken nået at få debut eller løn.

Nu er han efter alt at dømme fortid i klubben.

Grundet den manglende lønudbetaling i Lyngby BK kan spillerne fra i dag løsrive sig fra deres kontrakter med klubben, og den mulighed har Simon Strand angiveligt benyttet sig af, selv om det tirsdag kom frem, at Spillerforeningen i samråd med spillerådet i Lyngby BK har opfordret spillerne til at give klubben frem til på fredag til at nå en løsning.

 Det svenske medie DT skriver, at forsvarsspilleren forlader Lyngby og skifter til Dalkurd FF på en tre-årig aftale. Dalkurd er nyoprykkere i den bedste svenske række.

Simon Strand blev hentet så sent som i januar. Foto: Lyngby Boldklub.
Simon Strand blev hentet så sent som i januar. Foto: Lyngby Boldklub.

Lyngby BK hentede i januar Simon Strand i Östers IF, men tirsdag kunne klubbens sportschef fortælle, at Superliga-klubben ikke har betalt den transfersum, der blev aftalt i forbindelse med klubskiftet.

Ritzau rapporterer, at hele førsteholdstruppen i Lyngby Boldklub er mødt op til onsdagens formiddagstræning, der foregår på en kunstgræsbane nær Lyngby Stadion, men det kan altså meget vel blive sidste dag i Lyngby-tøjet for deres ny-indkøbte svensker Simon Strand.

Tipsbladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Simon Strands agent, Martin Klette.

Lyngby-spillerne på vej til træning. Foto: Tariq Mikkel Khan Lyngby - 6. feb. 2018 - kl. 21:01 Nyt håb i Lyngby - overraskende melding fra spillerne

Det kan snart være slut med Superliga-fodbold i Lyngby, der i disse dage kæmper for livet. Foto: Tariq Mikkel Khan Lyngby - 6. feb. 2018 - kl. 23:09 Kaos i klubben: Lyngby vakler

Kahlenberg sluttede en stor karriere sidste sommer. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Kahlenberg om Brøndby-stoppet: Pludselig sad jeg bare og græd

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere