Ny AGF-nedtur: Dukket i flot comeback

Lyngby vendte truende nederlag til sejr på tre gyldne minutter

Lyngbys matchwinner Frederik Gytkjær jubler. Foto: Lars Poulsen
Lyngbys matchwinner Frederik Gytkjær jubler. Foto: Lars Poulsen

LYNGBY (Ekstra Bladet): Krisen kradser i AGF!

Heller ikke i fjerde forsøg i sæsonen lykkes det David Nielsens tropper at vinde i Superligaen.

Oprykkerne fra Lyngby sejrede 2-1 efter et opgør, hvor hjemmeholdet vendte kampen rundt på tre gyldne minutter i anden halvleg.

AGF førte ellers 1-0 langt hen i kampen, men med enorm kampgejst og vilje fik hjemmeholdet vendt matchen til egen fordel til stor glæde for hovedparten af de 5475 tilskuere på Lyngby Stadion.

To hovedstødsmål
Lyngby brugte i sandhed hovedet. For det var to hovedstødsmål, der førte til sæsonens anden sejr for Lyngby.

Først udlignede Jesper Christiansen tæt under mål efter et hjørnespark. Siden sikrede Frederik Gytkjær sejren med endnu et hovedstødsmål, da Lasse Fosgaard spillede ham helt fri efter et totalt kollaps i gæsternes centrale forsvar.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet.

Billedgalleri

1 af 7  Jesper Christijansen har udlignet til 1-1 for Lyngby.Foto: Lars Poulsen
2 af 7  Lyngby træner Christian Nielsen dirigerer. Foto: Lars Poulsen
3 af 7  AGFs Jesper Juelsgård fælder Lyngbys Rezan Corlu. Foto: Lars Poulsen
4 af 7  Frederik Gytkjær har scoret sejrsmålet til 2-1 for Lyngby og jubler med tilskuerne. Foto: Lars Poulsen
5 af 7  GF træner David Nielsen morede sig ikke på Lyngby stadion.Foto: Lars Poulsen
6 af 7  AGFs Jesper Juelsgård har brændt en chance i kampens sidste minut. Foto: Lars Poulsen
7 af 7  Lyngbys matchwinner Frederik Gytkjær jubler - tv. Martin Ørnskov, th. træner Christian Nielsen. Foto: Lars Poulsen

Med korslagte arme så AGF-direktør Jakob Nielsen bekymret ud fra sin plads på tribunen på Lyngby Stadion. Efter fire kampe står AGF nu blot med ét enkelt point og situationen ser ikke godt ud.

AGF stillede med fire tidligere Lyngby-spillere i startformationen. Casper Højer Nielsen, Alexander Munksgaard, Patrick Mortensen og Bror Blume. Ikke mange af dem kunne være deres indsats bekendt.

Patrick Mortensen burde have scoret før pausen, da han var helt fri foran Lyngby-målet. Men AGF-kaptajnen måtte se sin afslutning afværget af en velspillende Thomas Mikkelsen.

Patrick da Silva var udfordret overfor Mustapha Bundu, der konstant var en trussel, når han udfordrede. Det var også en velspillende Bundu, der stod for oplægget til føringstræfferen før pausen.

Han trak forbi Da Silva og serverede bolden for Jon Thorsteinsson, der scorede for gæsterne.

Tæt på
Emil Nielsen var pågående og farlig for hjemmeholdet. Han var i flere situationer før pausen tæt på at komme på måltavlen.

Tættest på var han midtvejs i første halvleg, hvor han var helt alene med William Eskelinen, men AGF-keeperen afværgede med en fodparade.

I to andre tilfælde sparkede han tæt forbi AGF-målet.

Belgiske Bjorg Lambrecht er død efter en tragisk ulykke. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 5. aug. 2019 - kl. 19:09 Kæmpe tragedie: Stortalent død efter ulykke

Thorbjørn Olesen skal møde i retten i London 21. august. Foto: Ritzau Scanpix Golf - 5. aug. 2019 - kl. 17:12 Dansk stjerne tiltalt for seksuelt overgreb og vold

 

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere